Historier om verdensmålene #13: Klimaindsats

2. oktober 2018
Klimaforandringerne er i disse år en yderst presserende dagsorden, der er på alles læber.
Klimaforandringerne påvirker alle verdens regioner. Polarisen smelter og vandstanden i verdenshavene stiger. I nogle regioner bliver ekstreme vejrfænomener og nedbørsmængder mere almindeligt, mens man i andre oplever mere ekstreme hedebølger og tørker.
 
For at se nærmere på klimaforandringer i det globale syd vil Mads Flarup Christensen, Generalsekretær i Greenpeace Norden, med sin erfaring som miljøjournalist og sin nuværende position i Greenpeace gøre os klogere på, hvad klimaforandringer har af konsekvenser for udviklingslande ift. faktorer som eksempelvis samfundet og økonomien, dyr og planter og menneskers sundhed?
 
Dertil vil Connie Hedegaard, formand for Concito og KR Foundation, med sin tidligere baggrund som EU kommissær, minister i Danmark samt minister for FN’s klimakonference i København gøre os klogere på, hvordan vi i Europa kan styrke vores modstandskraft mo de klimarelaterede risici og naturkatastrofer, der nu ikke længere kan undgås?
 
Vi vil med Historier om Verdensmålene give indblik i de 17 mål og udfordringerne på globalt og europæisk plan. Vi ønsker at bidrage til debatten om, hvordan erfaringer fra begge planer kan styrke Danmark i at arbejde for en mere bæredygtig verden.
Tilmelding til arrangementet via nemtilmeld på https://nyteuropa.nemtilmeld.dk/44/
Arrangementet er delvist støttet af Europanævnet