8. marts: Er det EU eller den danske model, der sikrer ligestillingen?

8. marts 2019

8. marts slår vi dørene op til ligestillingsdebat og gratis morgenmad + kaffe på Cafe Mellemrummet.

”Er det EU eller den danske model, der sikrer ligestillingen?”

Under denne overskrift vil politikere, EU-eksperter og repræsentanter fra den danske fagbevægelse diskutere, hvordan vi både i dag og fremadrettet sikrer ligestillingen i Danmark.

Er det gennem EU dikteret work-life-balance-direktiver eller forhandlinger blandt arbejdsmarkedets parter vi mest effektivt kommer igennem med progressiv ligestillingspolitik på arbejdsmarkedet? Risikerer vi at for meget indblanding fra EU undergraver lige netop den danske model, der har været med til at skabe velfærd og ligestilling mellem kønnene? Og hvordan går det egentlig med ligestillingen i Danmark, hvis panelet selv skal sige det?

Dette og mere vil vores panel diskutere. Så tag din ven under armen og start kvindernes internationale kampdag med morgenmad og paneldebat med Nyt Europa.

Deltagere:
Henriette Laursen, KVINFO
Camilla Gregersen, Dansk Magisterforening
Britta Thomsen, Nyt Europa
Rasmus Langhoff, Socialdemokratiet.
Linea Søgaard-Lidell, Venstre.

Tilmelding til arrangementet er gratis og sker gennem Nemtilmeld:
https://nyteuropa.nemtilmeld.dk/60/

Eventet er støttet af Dansk Magisterforenings privatsektor.
Dette event støttes med tilskud fra Europanævnet.