Fremtidens Europa – Udviklingspolitik

25. oktober 2018

Debat 25. oktober 19.00-21.00

Fremtidens Europa tilhører os alle og sammen kan vi være med til at påvirke den på bedst mulig vis. Udfordringer og muligheder er der mange af, men til denne debat vil vi tage særligt udgangspunkt i Den Sociale Union, som vi håber du vil være med til at debattere!

Med et panel bestående af Birgitte Qvist-Sørensen fra Folkekirkens Nødhjælp og Stina Soewarta fra EU-Kommissionens repræsentation i Danmark, skal vi sammen blive klogere på aftenens tema.

Debatten tager udgangspunkt i EU fælles udviklingspolitik og hvordan den ligeledes skal/bør se ud i fremtiden. EU er verdens største donor, hvad betyder det for udviklingspolitik generelt, og hvilken rolle spiller EU i at forandre vilkårene for verdens fattigste, især i forhold til langsigtede udviklingsindsatser. Pt. er der jo mange emner der knytter sig til udviklingspolitikken, som vi uden tvivl også skal komme ind på. Herunder bl.a. EU landbrugspolitik, toldbarrieres betydning for global udvikling og den foreslået Marchall hjælp til Afrika.

Så kom med og sæt dit præg på dagsordenen, som optakt til kommende Europa Parlamentsvalg i maj 2019. Sammen skal vi diskutere hvad vi som borgerne mener der kan være af delløsninger på de udfordringer vi ser og hvad vi ønsker at politikerne skal tage med sig i deres arbejde for Fremtidens Europa.

Arrangementet finder sted på Den Rytmiske Højskole på Jyderupvej 18, 4560 Vig.

Debatten er arrangeret af Nyt Europa, Højskolernes Forening, Globalt Fokus og Den Rytmiske Højskole og er en del af en arrangementrække hvor de danske Højskoler i fællesskab sætter Europa i fokus.

Arrangementet er gratis og er støttet af Europanævnet