Ungdommen tager ordet

27. november 2018

Foråret 2019 byder som bekendt på Europa-Parlamentsvalg. Et valg der bliver særdeles spændende i denne brydningstid. Men ligeså interessant er det europæiske paradoks. Et paradoks hvor ungdommen udtrykker størst interesse ved det europæiske samarbejde men samtidig udebliver fra stemmeboksen. Nyt Europa føler derfor, at det er passende at få ungdommens perspektiv på de europæiske problemstillinger, hvor de danske partiers ungdomskandidater har mulighed for at fortælle om deres fremtidige ønsker for det europæiske samarbejde, og hvorfor at det er så vigtigt at sætte sit kryds på valgdagen.

Vi inviterer derfor på en øl og til debat på Kølsters Tolv Haner den 27. november, hvor de danske ungdomspolitiske kandidater får mulighed for at præsentere deres holdninger til EU-samarbejdet.

Casper Pedersen (VU), Kuzma Pavlov (KU) og Kira Marie Peter-Hansen (SFU) udgør panelet, Jacob Bjelskov Jørgensen (NE) moderere debatten.

Arrangementet er gratis og støttet af Europanævnet men kræver tilmelding via nemtilmeld

https://nyteuropa.nemtilmeld.dk/48/