Hvorhen blæser Europas politiske vinde?

20. november 2018

I en efterårstid hvor vi igen må omstille os på kulden og de mørke aftner, ønsker Nyt Europa i samarbejde med Søernes Ølbar at tage temperaturen på Europas nuværende situation.

Hvordan skal vi forholde os til EU i en brydningstid med et brexit, som har fyldt store dele af pressens spalter, østeuropæiske nationer som Polen og Ungarn, der presser EU’s værdier samt en Italiensk regering bestående af Lega Nord og Femstjerne Bevægelsen. Hvilke kulturelle og politiske bevægelser opstår og er fremtiden så dystopisk som den ofte fremstilles?

Professor Bjørn Thomassen fra RUC har taget opgaven på sig. Med sin store dybdegående viden om Europa vil han føre os mod mulige afklaringer om Europas tilstand. Bjørn Thomassens forskningsområder dækker de kulturelle og politiske dimensioner af globalisering, nationalisme, revolution, religion og identitetspolitik, hvor han er specialiseret i Europa og har et bredt kendskab til italiensk politik og samfundsforhold.
Kom og nyd en øl i godt selskab og forhåbentlig kan vi alle blive lidt klogere på Europa.

Arrangementet er gratis og støttet af Europanævnet, men kræver tilmelding via nemtilmeld. https://nyteuropa.nemtilmeld.dk/47/
*der er et begrænset antal pladser