Ambassadørbesøg – Kroatiens EU-formandskab

22. januar 2020

Tid: 17:00-18:30 sted: Nybrogade 22, st. th. 1203 København K.

Den 25. juni 1991 erklærede Kroatien sin selvstændighed. Derfor var det også et af EU’s unge demokratier der blev medlem af EU i 2013. Syv år senere er kroaterne nu klar til for første gang at varetage EU-formandskabet.

Med andre ord har landet med syvmileskridt bevæget sig fra at være et krigshærget land til at være en stabil international spiller og medlem af både EU og NATO.

Marija Pejčinović Burić, tidligere udenrigsminister i Kroatien har blandt andet udtalt: ”Med udgangspunkt i Kroatiens kristne rødder, traditioner og kultur har det kroatiske folk altid udtrykt varme og sammenhørighed med den europæiske familie. For os er Den Europæiske Union et projekt for fred og håb”.

Et citat som er meget sigende for de prioriteter det kroatiske EU-formandskab kommer til at fokusere på de næste seks måneder. Kroatiens fokus vil være at sikre stabilitet og fred ved at påbegynde medlemskabssamtalerne med deres Balkannaboer. Noget som både Danmark, Frankrig og Holland i øvrigt er imod.

Til at gøre os klogere på det kroatiske EU-formandskabs agenda for det kommende halvår, har vi inviteret den kroatiske ambassadør Tina Krce forbi Nyt Europas lokaler, Nybrogade 22, st. th.

Tilmelding via nemtilmeld påkrævet. https://nyteuropa.nemtilmeld.dk/93/

Bemærk: Der er få pladser til arrangementet, derfor vil vi gerne bede dig om at afmelde, såfremt du ikke kan deltage alligevel så din plads kan gå til en anden.

Arrangementet er blevet til med støtte fra Europa-Nævnet