FEMINISTISK EUROPA?!

24. januar 2020

FEMINISTISK EUROPA?! m. Emma Holten, Kira Marie Peter-Hansen og Nyt Europa

Savner du feministiske perspektiver på problemstillinger i europæisk regi? Så skyd det nye årti i gang med aktuelle perspektiver på EU når Kira Marie Peter-Hansen, Nyt Europa og Oxfam IBIS stiller spørgsmålet; Feministisk Europa?!

Emma Holten, kønsekspert hos Oxfam IBIS, guider dig igennem programmet når vi fredag den 24. januar på Union får besøg af forskere, aktivister, politikere og meningsdannere fra Danmark og øvrige europæiske lande. De vil alle give deres bud og perspektiver på udfordringer og muligheder for et feministisk Europa. Kira Marie Peter-Hansen, SF’s medlem af den grønne gruppe (Greens/EFA), vil dele erfaringer fra hendes arbejde i Europa-Parlamentet. Derudover får vi bl.a. besøg af Mina Tolu, aktivist og talsperson i FYEG, Lise Johansen, direktør i Kvinderådet og Malte Frøslee Ibsen, postdoc på Københavns Universitet. Flere talere offentliggøres løbende.

EU har (på godt og ondt) kæmpe indflydelse på ligestilling. Med dette udgangspunkt diskuteres EU’s økonomiske logik, EU og global solidaritet og visioner for EU.

Vi starter kl. 16, slutter af kl. 21 og håber I efterfølgende har lyst til at blive og drikke en øl med os.

Arrangementet er for alle – det er ingen forudsætning at man har viden om EU på forhånd!
TILMELDING
Det koster 45 kr. at deltage (aftensmad og én drikkevare er inkluderet!) og billetter kan købes ved at klikke her: