Smag på Grobund – bæredygtigt byggeri og lokalsamfund

5. marts 2020

KOM TIL GRATIS ARRANGEMENT MED FÆLLESSPISNING
når Grobund, Nyt Europa og FN-forbundet inviterer til spændende oplæg og debat om fremtidens bæredygtige bygninger og lokalsamfund.

Byggeri står i dag for mere end en tredjedel af det samlede energiforbrug. Der er derfor god grund til at udvikle, forske i og nytænke, hvordan vi opfører og behandler vores konstruktioner – både før, under og efter i processen. Byggeriet skal være bæredygtigt og cirkulært for at nedsætte ressource- og energiforbrug og dermed CO2-udledning – og det er vi langt fra i mål med.
Hos Grobund findes gode eksempler på netop dette. Husene skal bygges ud fra off-grid konceptet, som betyder, at de hverken er tilkoblet det konventionelle kloak- og vandsystem, og heller ikke elnettet.
Kom og hør meget mere om, hvordan dette etableres, hvordan bæredygtighed generelt set indtænkes i lokalsamfundet og i den globale byggesektor, og vær med til at finde på nye løsninger og visioner for fremtiden

Julie Rosenkilde, sekretariatschef hos Nyt Europa, vil facilitere samtalen med de tre eksperter, der vil gøre os klogere på emnet:

*Steen Møller, primus motor for det grønne iværksætteriprojekt Grobund

*Søren Møller, medlem af Bæredygtighedsudvalget i Syddjurs Kommune og afdelingsleder I Rambøll

*Kasper Lynge, Ph.d og udviklingschef inden for bæredygtigt byggeri, Aarhus Universitet

Der er begrænset antal pladser, så skynd dig at tilmelde dig via. billetlinket: https://nyteuropa.nemtilmeld.dk/101/