Britta Thomsen: Der blæser nye politiske vinde i Spanien

15. juni 2018

Efter den største korruptionssag imod et politisk parti i Spaniens historie og strenge domme med fængsel på op til 30 år til medlemmer af det konservative parti, Partido Popular, blev den konservative regering stillet over for et mistillidsvotum af socialistlederen Pedro Sánchez for to uger siden.  Han samlede et flertal i parlamentet bestående af venstrebevægelsen Podemos, de catalanske og baskiske nationalister samt en enkelt stemme fra de canariske øer, og den konservative statsminister Mariano Rajoy måtte gå af.

Straks efter dannede Pedro Sánchez en socialistisk mindretalsregering. Det var i starten uklart, om han ville udskrive nyvalg, men socialisten ønsker så vidt muligt at sidde tiden ud til juni 2020 for at ændre den politiske dagsorden, der var sat af de konservative.

Allerførst vil den ny regering se på en revision af den arbejdsmarkedslovgivning, som de borgerlige har indført i Spanien.  Her har arbejdsmarkedet tidligere, som i mange andre sydeuropæiske lande, været præget af livslange fastansættelser. For at gøre op med den tradition og udvikle et mere fleksibelt arbejdsmarked, som skulle løse problemerne med den høje ungdomsarbejdsløshed, skabte den konservative regering et nyt ansættelsessystem ved siden af det eksisterende, hvor man åbnede op for ansættelser på korte kontrakter. Det har resulteret i, at 90% af de mange hundrede tusindvis af nye jobs, der er skabt i Spanien inden for det sidste år, er på kontrakter helt ned til 3 dage ad gangen og med dårlige løn- og arbejdsforhold. Det medfører et meget ustabilt arbejdsmarked  uden fremtidsudsigter for de unge, og der tales nu om ”working poor” i Spanien, dvs. man har et  job, men man kan bare ikke leve af det.  Samtidig betyder den ny udvikling også, at pensionsindbetalingerne bliver mindre, og lige her har Spanien en udfordring. Den offentlige pensionskasse, som alle ansatte i princippet betaler ind til, er skrumpet enormt. Rajoy har nemlig brugt en del af pengene til at afdrage på landets gæld. Derfor ser man nu store demonstrationer med pensionister, der frygter, at deres pension vil blive beskåret.

Under krisen er der opstået en høj grad af børnefattigdom i Spanien, hvilket er et område, som den nye regering også vil adressere meget hurtigt.

Det europæiske samarbejde er sat højt på dagsordenen. Sánchez har udpeget den tidligere formand for Europa-Parlamentet Josep Borrell som udenrigsminister, og der er ingen tvivl om, at Sánchez, der har en fortid som universitetslærer i økonomi, vil kaste sig ind i diskussionen om en reform af Euroen. Et område, der har topprioritet hos naboen på den iberiske halvø, nemlig den portugisiske socialist-regering, som begynder at blive utålmodig, fordi det går for langsomt med at reformere det økonomiske samarbejde i EU. Sydeuropæerne kræver flere penge til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden og et værn imod fremtidige økonomiske kriser. Med Sánchez har den portugisiske statsminister Antonio Costa helt sikkert fået sig en bedre allieret i kampen imod EU’s nedskæringspolitik end den konservative Mariano Rajoy, som ganske vist deltog i de sydeuropæiske lederes topmøder om at forbedre EU-samarbejdet, men ellers ikke rigtigt foretog sig noget for at ændre på tingenes tilstand.

Et akut problem som den ny regering står overfor at løse, vedrører  situationen i Catalonien. Gennem Rajoys regeringsperiode har dialogen mellem Madrid og separatistbevægelserne været ikke- eksisterende.  Sánchez fik hurtigt etableret kontakt med separatistlederne, og nu er dialogen genoptaget. En ny regional regering blev netop dannet i Catalonien, lige inden den konservative regering gik af, og den omdiskuterede paragraf 155 i grundloven, der havde givet Rajoy ret til at styre Catalonien fra Madrid, blev sat ud af kraft.

Pedro Sánchez har lovet catalonerne at komme med et udspil til en ny forfatning, som skal give Catalonien mere udstrakt selvstyre efter samme model, som baskerne allerede har det. En model som blandt andet indebærer ret til skatteudskrivning. For at ændre forfatningen forudsættes 2/3 af parlamentsmedlemmerne går ind for det, og det er der ikke tale om på nuværende tidspunkt.  Men allerede nu har en minister fået til opgave at udarbejde forslag, som på længere sigt skal danne grundlag for reformen. Det umiddelbare krav fra den catalonske separatistbevægelse er at få løsladt de politiske fanger, som efter en domstolsafgørelse blev interneret i fjerntliggende fængsler af hensyn til statens sikkerhed.  Eftersom det er domstolen, der har truffet denne beslutning bliver det interessant at se, om regeringen kan spille en rolle her.

Et andet prioriteret område for den nye regering er ligestilling. Spanien har i forvejen Europas mest avancerede ligestillingslov, der blev indført i 2006 under socialisten José Luis Zapateros regering. En lov som de konservative ikke har tilbagerullet, men heller ikke har håndhævet aktivt.  En af de vigtige politikker er kravet om lige repræsentation eller paritet, som spanierne siger, i forhold til beslutningstagende organer. Således kan ingen partier opstille en liste til et valg i Spanien, hvis der er mere end 60% af det ene køn repræsenteret. Det har resulteret i, at Spanien nu er blandt toppen i Europa, når det gælder antallet af kvinder i parlamentet med 40% i dag.  Ligestillingslovgivningen indebærer også, at der f.eks. på universiteterne ikke må nedsættes ansættelsesudvalg kun bestående af mænd.  Loven om bekæmpelsen af kønsbaseret vold havde topprioritet under Zapateros regering, hvor der blev taget mange initiativer til oplysningskampegner, tv-debatter og hjælpeforanstaltninger til voldsramte kvinder. På trods af lovgivningen er der stadig lang vej til fuldstændig ligestilling mellem kønnene på en lang række områder i Spanien f.eks. i forhold til ligeløn, barselsorlov, karrieremuligheder og ikke mindst kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Det vil Sánchez nu gøre mere ved.

Til en start har den nye statsminister nedsat en regering bestående af 11 kvinder og 7 mænd, hvoraf kun 3 er medlemmer af parlamentet. I Central- og Sydeuropa er det ikke usædvanligt, at man udpeger flere ministre, som er kendte eksperter inden for deres område men som samtidig er uden politisk erfaring. Nu kan man så læse i den spanske presse, at baglandet i PSOE (socialistpartiet) begynder at tilkendegive, at regeringen består af lidt for mange eksperter, og at han skulle have valgt flere politikere fra partiet, og pressen skriver, at han måske skylder sine nærmeste støtter i partiet en post. Pedro Sánchez er nemlig valgt som formand af PSOE for anden gang. Efter sidste parlamentsvalg besluttede et flertal l i socialisternes magtfulde hovedbestyrelse, at undlade at stemme imod Rajoys regering. De konservative var blevet det største parti ved valget, men havde ikke opnået et parlamentarisk flertal. Ved at socialisterne undlod at stemme imod, havde de konservative ikke et flertal imod sig og kunne danne regering. En linje som de gamle socialistiske koryfæer som Filipe Gonzáles og Zapatero også støttede op om ud fra, at Spanien alt for længe havde været uden regering. Men ikke Pedro Sánchez, som med øjeblikkelig virkning trak sig fra formandsposten. Han mente nemlig, at det ville være muligt at samle oppositionen, som han nu har gjort, hvis han bare fik tid nok.  Det fik han ikke, og et valg om formandsposten blev udskrevet. Her meldte Sánchez sig som kandidat sammen med to andre, bl.a præsidenten for Andalucien Susana Diaz.  Pedro Sánchez kørte Spanien rundt i sin kampagne op til partiets urafstemning og opnåede 50,2% af medlemmernes stemmer.  Så var han formand igen, men forud var gået en meget barsk intern valgkamp med fjendskaber mellem de forskellige fraktioner.

Den kommende tid vil vise om Pedro Sánchez kan fastholde flertallet i parlamentet og komme igennem med sit regeringsgrundlag. Lige nu står socialistpartiet højest i de spanske meningsmålinger for første gang i mange år.  Men allerede inden regeringen er kommet rigtigt på plads, har kulturministeren Máxim Huerta, tidligere tv-journalist og bestsellerforfatter trukket sig som følge af en gammel skattesag. En ny minister blev hurtigt udpeget. Sagen har givet den borgerlige opposition vind i sejlene, og de har allerede anklager fremme imod en anden minister.  Sánchez vil bekæmpe korruption og svindel, og han har udtalt sig hårdt imod skattesnydere under valgkampen, så han har ikke brug for mange af den slags sager.