EU på vej mod en mere progressiv social-og arbejdsmarkedspolitik?

21. marts 2018

Søren Keldorff, medlem af bestyrelsen i Nyt Europa.

Social- og arbejdsmarkedspolitik er nu for alvor rykket ind på EU’s dagsorden. Torsdag og fredag er Lars Løkke og resten af EU’s regeringsledere samlet for (udover Brexit og økonomisk politik) at drøfte EU’s sociale søjle og et forslag om en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed. Men der er mange flere ting på tapetet på de sociale områder i EU og den ny tyske regering vil sammen med Macron sætte flere ting på dagsordenen.

I Danmark er der ofte modstand mod ny EU-kompetence på det social – og arbejdsmarkedspolitiske område. For et land som Danmark med relativt høje sociale og arbejdsmarkedspolitiske bestemmelser er det jo egentlig underligt. Det burde jo hænge modsat sammen. Nemlig at gå i spidsen for at sikre en ”bund” i det indre marked. 

Kommissionen har i de seneste år italesat de sociale udfordringer i den i november 17 vedtagne sociale søjle og har fulgt op med en række initiativer. Den sociale søjle består af en række principper, mål og indsatsområder. Det meste skal gennemføres af medlemsstaterne,  og der lægges om til en dialog mellem medlemsstater for at nå målene, men også noget fælles europæisk lovgivning. Formålet er  både at skabe social fremgang, men også at skabe lige og fair konkurrencevilkår for virksomheder og lønmodtagere i Unionen.

Kommissionen har fulgt den sociale søjle op med en række tiltag. Det drejer sig om udstationeringsreglerne, tiltag for work-life balance,  gennemsigtige  og forudsigelige arbejdsvilkår,  oprettelsen af en fælles europæisk arbejdsmarkedsmyndighed og anbefalinger om bedre social beskyttelse i sær for ansatte i løsere ansættelser og selvstændige.

En revision af reglerne for udstationerede arbejdere indgår i øjeblikket i såkaldte trialog forhandlinger mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.  Der ser ud til at være betydelige forbedringer på vej, som vil bidrage til bedre vilkår for de udstationerede og ligestilling mellem de udstationerede og lokale arbejdere.

Kommissionens forslag om bedre work-life balance indeholder bl. a. minimumsregler vedr. barsel, herunder også stærke incitamenter til at mænd skal tage forældreorlov og minimumsregler for omsorgsorlov ved sygdom hos familiemedlemmer.  

Udspillet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår drejer sig om at forbedre lønmodtagernes rettigheder med minimumsregler for ansættelseskontrakter, som bl.a. sigter på at stille de stadig flere, der har korttids- og atypiske ansættelser, bedre.  

Den 13. marts 2018 barslede Kommissionen med et forslag om etablering af en fælles Europæisk Arbejdsmarkedsmyndighed.  Udformet på den rette måde kan myndigheden, ved at der kommer flere fælles standarder og procedurer for udveksling af informationer mellem landenes arbejdsmarkedsmyndigheder være med til både at bekæmpe illegal virksomhed, snyd og omgåelse, skabe mere fair og lige vilkår og lette lønmodtagerne og virksomhedernes mobilitet over landegrænser

Den franske præsident Macron og den ny tyske regering har imidlertid flere ting på tapetet. Det drejer sig om at forøge midlerne til bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed og udvekslingsprogrammer som Erasmus+, en social pagt, der kan sikre fair rammebetingelser for lønmodtagerne med en bedre koordinering af arbejdsmarkedspolitiken så vel som nationale sociale grundsikringsystemer og sidst men ikke mindst at udvikle en fælles europæisk ramme for regulering af minimumslønninger.  

Det sidste er de fleste politikere og fagbevægelsen i Danmark normalt stærkt imod fordi de mener, at det kan true den danske model. Den danske model med stærke og dækkende fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, der takler løn og arbejdsforhold har sine stærke fordele og skal fastholdes. Men der er desværre uden for Skandinavien svagere fagforeninger, som har brug for en hjælpende hånd for at sikre fair forhold for både lokale såvel som udenlandske lønmodtagere.

Det er godt med de mange tiltag på social- og arbejdsmarkedspolitiken. Det bliver spændende at følge i det  næste stykke tid  og i sær se hvordan den politiske kamp om den økonomiske politik falder ud. Der skal nemlig også en mere grundlæggende omlægning af den økonomiske politik til for at skabe mere social lighed og et fremgangsrigt Europa. Det gode er her, at der er samklang mellem den ny tyske regering og Macron. Den danske regering har desværre advaret mod mere fælles europæisk økonomisk politik. Det er trist. Danmark burde både på social-og arbejdsmarkedspolitik og økonomisk politik komme ind i kampen for en progressiv fornyelse af europæisk politik.