Salam Neighbor på CPH:DOX

7. november 2015

Nyt Europa og CPH:DOX har stor fornøjelse af at præsentere den europæiske premiere for filmen Salam Neighbor.

Efter visningen er der Q&A med intruktørerne.

Om filmen:
Som de første udlændinge i verden har to unge filmskabere flyttet ind i en syrisk flygtningelejr for at finde de humane nuancer i beboernes lejrliv. Dette er en stærk og gribende film der viser hvordan det er at bo i en flygtningelejr sammen med 80.000 andre.

Zach Ingrasci og Chris Temple flytter ind i flygtningelejren Za’atari i Jordan, bo der i en måned og filmer det hele. Et projekt, der meget gribende og med en sympatisk, ung følsomhed delagtiggør os de menneskelige nuancer bag mediernes entydige dækning af livet som flygtning. Den viser ligeledes de store omkostninger det også har for nabolandene og spørger til hvad verdenssamfundet bør gøre i denne forfærdige situation.

I ’Salam Neighbor’ møder vi blandt andre Um Ali, der har svært ved at overkomme de kulturelle barrierer, den 10-årige Raouf, der bag sit evige smil gemmer på et voldsomt traume og forældreparret, der har mistet deres søn i borgerkrigen – og efterfølgende også den anden søn, der dør på årsdagen for broderens død. Mennesker, der har mistet alt, og som kæmper for at genopbygge deres liv – og for hvem begrebet at opgive ikke har råd til at eksistere. En film lavet på et ærligt ønske om at forbinde de syriske flygtninge tættere til resten af verden.