Folkemøde: Verdensmålene – en kommunal dagsorden?

16. juni 2017

Vi lever i dag i en verden der er gensidig afhængig, og det globale ansvar? Det starter lokalt. I 2015 vedtog verdens ledere i FN de 17 Verdensmål for en bæredygtig Udvikling. Tilsammen lægger de rammen for at tænke løsninger på tværs på de udfordringer, vi står overfor i dag på globalt, på europæisk og nationalt niveau – og uanset hvilket niveau, man taler om, kan de 17 Verdensmål kun gennemføres, hvis vi gør en lokal indsats. I efteråret er der kommunalvalg i Danmark, og vi ønsker at sætte fokus på, hvordan de europæiske og globale udfordringer også er kommunale udfordringer. Hvordan arbejder kommunerne med Verdensmålene? Hvad har de af showcases? Og hvordan ser deres visioner ud for at gøre Verdensmålene til virkelighed? Kom og hør et oplagt ekspertpanel sætte Verdensmålene i ramme og hør kommunernes bud – giv dit feedback og bliv inspireret til, hvad din kommune kan gøre.

Mød Steen Hildebrandt, Steen Gade, Formand, Nyt Europa, Jørgen Estrup, Formand, FN-forbundet og Berit Asmussen i debat med Odense, København og Aalborg kommune.

Fredag 16. juni 11:30 – 12:30 E21 Det Globale Telt – Kampeløkke Havn

Vores folkemødearrangementer er støttet af Europanævnet