ANDREW DUFF: Pandorsa, Penelope, Polity – How to change the European Union

5. oktober 2015

Det er befriende, at den britiske, liberale politiker Andrew Duff netop har sendt en bog på gaden med titlen How to Change the European Union. Befriende, fordi ”ændringer” for Andrew Duff er ensbetydende med at ”styrke” det europæisk samarbejde i mere føderal retning.

Herligt, at der stadig findes politikere, som tør tage debatten om EU’s fremtid på den store klinge, og ikke går af vejen for en debat, som mange andre vil dømme ude, inden den for alvor kommer i omdrejninger.

Andrew Duff var MEP fra 1999-2014, og deltog i den forbindelse bl.a. i Det europæiske Konvent, som under ledelse af Valéry Giscard d’Estaing skulle udarbejde et forslag til en europæisk forfatning. Et sådant forslag blev fremlagt, men led som bekendt en krank skæbne da vælgerne i Frankrig og Holland forkastede forslaget.

Andrew Duff leverer i sig bog en glimrende beskrivelse af hele forløbet, som han er blandt de personer i Europa, der har fulgt tættest. Han minder os bl.a. om, at hele forløbet – fra den såkaldte Laeken-Erklæring – blev skudt i gang med spørgsmål som: How to bring citizens, and primarely the young, closer to the European institutions?

Måske var det netop dét spørgsmål, som aldrig blev besvaret. Sikkert er det, at vi stadig mangler at udvikle et levende europæisk demokrati. Der er vitterligt grund til at ændre den europæiske union – og til at læse Andrew Duffs bog om selvsamme emne.

ANDREW DUFF: Pandorsa, Penelope, Polity – How to change the European Union
http://www.johnharperpublishing.co.uk/pandora-penelope-pol…/