Nedtælling til Europa-Parlamentsvalget: Hvilket Europa ønsker vi?

10. marts 2019

Denne uge indledte 12 ugers nedtælling til, vi skal til stemmeurnerne og sætte krydset ved Europa-Parlamentsvalget d. 26. maj.

I de kommende uger vil vi derfor opfordre til en samtale, i Danmark, om ”Det Europa, vi ønsker”. Nyt Europa ønsker et demokratisk og bæredygtigt Europa, nu og i fremtiden.  Og vi har 12 konkrete bud på, hvad der skal prioriteres højere, for at vi kan opnå det – og for at vi, i Europa, kan komme i mål med de 17 Verdensmål.

Den første prioritet, vi stiller skarpt på, er behovet for at sikre bæredygtige og sunde fødevaresystemer.

Nyt Europas formand, Steen Gade, har skrevet om at EU’s landbrugspolitik er et vigtigt redskab i indsatsen for bedre klima og miljø, at landbrugsstøtten kan benyttes til at sikre bæredygtige fødevaresystemer, og at landbrugspakken i Danmark har konsekvenser for forureningen af vores grundvand. Her er nogle af de vigtigste uddrag:

 

 

Steen Gade: “Landbrugspakken har gjort Danmark til miljøskurk”

Landbrugspakken handler desværre om Danmark som miljøskurk på et afgørende område, hvor det samtidig virkelig betyder noget, hvad vi gør her i landet. Både for os selv og for alle andre. Fordi vi har besluttet at drikke vores grundvand uden store og dyre vandrensningssystemer, er øget nitrat en sundhedsrisiko for os i Danmark. Og fordi vi ligger så tæt ved havet, er stadig øget algevækst, risiko for mere og mere iltsvind og dermed havets samlede tilstand en trussel mod os selv og mod mange, mange flere. Havet er jo stort, men burde ikke være en losseplads.

Ifølge professor Stiig Markvad virkede nitratindsatsen frem til 2010 med stadigt mindre udsivning til vandmiljøet, men siden er udsivningen steget med 700 tons om året, så den i 2017 var på 64.400 tons. Algevæksten er stigende og er i 2017 fordoblet i forhold til 2013. Det går altså hurtigt. Udsivningen er således 2/3 over det niveau, vi skal være på i 2027 efter målene i EU’s vandrammedirektiv for at nå frem til ”god økologisk tilstand”.

Sidste fase af Vandrammedirektivet – det er perioden fra 2021 til 2027 – skal forhandles nu. I en situation, hvor nedbørsmængderne, der falder på det danske areal, er markant stigende med i snit 33 milimeter om året de sidste 30 år ifølge Novana, hvad der yderligere øger risikoen for udsivning til havet og hurtig nedsivning til grundvandet. Dertil kommer havstigninger og varmere vandtemperaturer på grund af klimaændringerne, der også øger risikoen. Alt sammen oven i alle forsømmelserne og den ringe tilstand.

Jeg håber, at vi som samfund nu vil forstå alvoren og for alvor vil diskutere den nødvendige og omfattende omstilling af landbrugserhvervet, som nu haster. Vi har de næste to år til den debat, fordi sidste fase af vandrammedirektivet og de kommende syv års landbrugspolitik i EU bliver lagt fast inden 2021.

Jeg håber, at de to valg, som vi alle skal deltage i det næste halve år, vil skærpe opmærksomheden på alt det under vandoverfladen og under marken. Også selvom vi ikke direkte kan se det, men kun kan sætte os ind i konsekvenserne. Det er heldigvis ved at lykkes på klimaområdet. Men det haster voldsomt − også når det gælder vandmiljøet.

Læs mere her: : https://www.altinget.dk/artikel/steen-gade-landbrugspakken-har-gjort-danmark-til-miljoeskurk

 

 

Leif Bach Jørgensen & Steen Gade: “Landbrugsstøtten falder i de forkerte lommer”

EU-Kommissionen har fremlagt et forslag til en reform af EU’s fælles landbrugsstøtte, CAP (Common Agricultural Policy), samt et nyt flerårigt budget for EU for perioden 2021-2027.

I Kommissionens budgetforslag for CAP’en er der fortsat en opdeling mellem “en direkte støtte” i søjle 1 og “landdistriktsstøtten” under søjle 2.

Den direkte støtte uddeles til alle landmænd efter hvor mange hektar jord, de ejer. Eneste forudsætning er, at landmændene overholder gældende lov (udtrykt under kravene til ’konditionalitet’), og ved overtrædelser kan der trækkes i støtten.

I Kommissionens reformforslag går man nu som noget nyt over til at kalde den direkte støtte for “basisindkomststøtte”.

Siden oprettelsen af EF har et af formålene med den fælles landbrugsstøtte været at sikre landmændene en indkomst på niveau med lønmodtagerne i andre grene af samfundet.

Men denne del af målsætningen er det aldrig lykkedes at opfylde for alle landmænd i EU-landene.

Landbrugsstøtten i søjle 2, Landdistriktsstøtten, er rettet mod at skabe såkaldte “offentlige goder”.

Pengene her går for eksempel til at kompensere for meromkostninger eller tabt indtjening ved indsatser for miljø, klima og natur, til forskning og innovation, investeringer i miljøteknologi eller lokal forarbejdning, landdistriktsudvikling og så videre.

Der er her tale om frivillige indsatser, hvor støtten gives for en særlig ydelse eller som incitament for at opnå et gode.

Kommissionen har lagt op til, at der skal være vide muligheder for, at de enkelte medlemslande selv kan beslutte vedrørende fordeling af midler mellem søjlerne.

Der åbnes op for, at der kan flyttes penge begge veje: fra direkte støtte til landdistriktstøtten og fra landdistriktstøtte til direkte støtte.

Sådanne modsatrettede overførsler kan føre til ganske store forskelle i støttestrukturen mellem lande i EU.

Det kan få meget store negative konsekvenser for miljøet i hele EU, når nogle lande skærer drastisk i landdistriktsmidler og miljøstøtte og flytter midlerne til direkte landbrugsstøtte til landmændene.

Samtidig kan det modvirke overførsler af midler til landdistriktsordningerne i Danmark og andre lande, som kunne ønske at anvende flere midler til en grøn omstilling – overførsler, som er nødvendige, for at landene kan nå i mål med opfyldelse af diverse direktiver og forpligtelser vedrørende vand, luft, natur, miljø og klima.

Landmænd i Danmark og i andre lande i denne situation vil nemlig se dette som konkurrenceforvridning og vil argumentere for, at de ikke skal beskæres i deres “indkomststøtte”, mens andre landmænd i andre medlemsstater får mere i støtte.

Derfor bør Danmark arbejde for, at muligheden for overflytning mellem søjlerne gøres ensidig, så der kun bliver mulighed for at vælge overførsel af penge fra søjle 1 til søjle 2.

Det forventes, at Ministerrådet først vil fastlægge det nye flerårige budget i november 2019.

Alligevel kan parlamentet gå efter at komme langt med behandlingen af CAP’en inden EU-parlamentsvalget i maj.

Men det nye parlament vil under alle omstændigheder skulle forholde sig til indstillingen – med mulighed for at åbne op for nye forhandlinger, inden de indgår i trialogen med Rådet og Kommissionen.

Læs mere her: https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/oekologisk-raad-og-nyt-europa-landbrugsstoetten-falder-i-de-forkerte-lommer?fbclid=IwAR2uyFpoqrZSgMt2fx55pzoVpGIvTxkmgPtPegD9aS3jbMGtdUqZ10dyEJw

 

 

Leif Bach Jørgensen & Steen Gade: “EU’s landbrugspolitik skal være en løftestang for klima og miljø”

I EU er kampen om den fælles landbrugspolitik for perioden 2021 til 2027 allerede i gang. Vil historien gentage sig, så Kommissionens ambitionsniveau om levering af offentlige goder igen bliver udvandet gennem forhandlinger i Parlamentet og Rådet?

Alle kræfter skal sættes ind på at fastholde og udbygge EU- Kommissionens gode hensigter og stoppe de huller, der er i forslaget, så den fælles landbrugspolitik for alvor kan blive en løftestang for klima, natur, miljø og biodiversitet.

Den seneste reform af EU’s fælles landbrugspolitik, CAP (Common Agricultural Policy), som har dannet ramme for landbrugsproduktionen siden 2014, har ikke leveret varen.

Kommissionen udtaler selv – bl.a. på baggrund af den storstilede høring blandt interessenter i hele EU – at de såkaldte ’grønningskrav’ til den direkte støtte i Søjle 1 ikke har fungeret efter hensigten.

Landbrugspolitikken og -støtten har ikke bidraget tilstrækkeligt til de ’offentlige goder’ med hensyn til rent vand og luft, en sikring af klimaet og en rigere natur.

Det er endnu usikkert, hvem der i sidste ende kommer til at træffe beslutning om den nye fælles landbrugspolitik i EU.

Men det er overvejende sandsynligt, at den endelige beslutning skal træffes efter valget, så det bliver en ny landbrugskommissær og et nyt parlament – og formentlig også en række nye nationale ministre og statsledere – der kommer til at gennemføre de sidste forhandlinger.

Derfor er det relevant at stille både nuværende MEP’ere og de nye kandidater til EU-parlamentet overfor en række spørgsmål om den nye CAP.

Vi skal kunne stille dem til regnskab for, hvad de vil med den nye CAP, om de ønsker en ny CAP fokuseret på reelle forbedringer for miljø- og klima og offentlige goder, eller om de igen vil medvirke til en udvanding af Kommissionens udspil i parlamentet.

Vi ved, at mange står klar til at udvande EU-Kommissionens forslag.

Derfor handler det nu om at sætte alle kræfter ind på at fastholde og udbygge EU-Kommissionens gode hensigter, stoppe de huller, der er i forslaget, samt påvirke folketingsmedlemmer og europaparlamentsmedlemmer, så den fælles landbrugspolitik for alvor kan blive en løftestang for klima, natur, miljø og biodiversitet gennem de næste syv år.

Læs mere her: https://www.altinget.dk/foedevarer/artikel/debat-eus-landbrugspolitik-skal-vaere-en-loeftestang-for-klima-og-miljoe?fbclid=IwAR14HWgORQpJ7pJPSueZovUGZ0Qc9PPDrr8yDlcAJxWdXgzGfH4HHs6NYkk