Plads til de store emner på Den Rytmiske Højskole

25. oktober 2018

Hvordan er prioriteringen egentlig? Hvis vi skal have styr på flygtninge og migrationen, skal vi så give afkald på nogle værdier?

Sådan lød ét af aftens mange spørgsmål til debatten om udenrigs og udviklingspolitik på Den Rytmiske Højskole. I det Nordvestsjællandske blandt grønne græsmarker midt i efterårets løvfald slog højskolen dørene op for debat om EU’s udviklingspolitik. Afrika og hvordan det fremtidige samarbejde udfolder sig var på dagsordenen. Astrid Alexandersen fra Globalt Fokus udgjorde moderatorrollen på fornemvis, mens Jakob Erle, direktør i International Academy for Education and Democracy samt bestyrelsesmedlem i Nyt Europa, og Stina Soewarta, Repræsentationschef ved EU-Kommissionens repræsentation i Danmark, dannede et kompetent panel.

 

Udviklingspolitik kan være en svær størrelse at diskutere, da det dækker samtlige EU-emner så som økonomi, landbrugs- og migrationspolitik blot med en række andre lande. Derfor kan emnet til tider virke uhåndgribeligt, men som Stina Soewarta fint udtrykte det, så kan man sagtens diskutere EU uden at vide det hele. Det er ikke altid nødvendigt at være hundrede procent sikker på EU’s institutionsopbygning for at kunne deltage i specifikke samtaler så som udvikling. Vi ved jo heller ikke alle aspekter af det danske folketing, men derfor har vi stadig holdninger til hvordan landet bør drives, fortsatte Stina Soewarta.

Derefter gjorde hun det klart, at sammen kan man mere. ”Der er ikke noget land, der kan takle f.eks. ebola alene” fortalte hun, hvor 12 procent af EU’s samlede budget går til udvikling, hvilket indikere et fælles ønske om at sikre den globale verden på bedst mulig måde. Både Stina Soewarta og Jakob Erle udtrykte, at der på nuværende tidspunkt går et skisma blandt dem som vil verden og dem som ikke vil. Der vil uden tvivl være en lang række virksomheder, som hellere end gerne vil operere i en splittet verden, da europæiske reguleringer skal besluttes i fællesskab. Det europæiske fællesskab er dermed særdeles vigtigt ifølge de to paneldeltagere.

Jakob Erle drog derudover på sin erfaring som fhv. direktør for det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut og kritiserede EU’s intentioner om et øget samarbejde med den egyptiske militærregering. En plan der skal sikre EU’s ydre grænser. ”Siger man noget om vejret som ikke kommer direkte fra det metrologiske institut kan man få to års fængsel” fortalte Jakob Erle og forsikrede salen, at denne nye lovgivning faktisk er vedtaget, hvortil han udtrykte, at sådanne lovgivninger siger meget om de manglende demokratiske værdier.

Dette bringer os tilbage til det førnævnte spørgsmål om hvorvidt man bør gå på kompromis med egne værdier, hvilket optog mange af højskolens elever. Stina Soewarta udtrykte, at vi agerer i et spændingsfelt mellem forskellige agendaer, men at det er vigtigt at forstå at menneskerettigheder ikke er europæiske værdier, men globale værdier. EU står derfor konfronteret med grundlæggende globale udfordringer, der skal løses, hvor løsningen ligger i ”snak, snak, snak og penge på bordet”. Stina Soewarta berettede dertil, at vi også ser disse forskellige agendaer på eget kontinent især når det kommer til flygtninge. Nordeuropa siger, at fordelingen af flygtninge først kan ske når der er styr på situationen ved middelhavet, hvortil Sydeuropa fortæller at håndteringen af flygtninge og migranter ved middelhavet kun kan ske ved en reel fordelingspolitik. Det er disse realiteter vi i dag står konfronterede med.

Højskolens elever diskuterede udviklingspolitikken, EU’s og Afrikas fremtidige rolle under samskabelses-processen. Der var et stort ønske om mere information på netop dette område blandt skolens elever. ”Vi får ikke rigtig noget at vide om EU, og vi ved heller ikke rigtig hvor vi skal søge information” lød det fra salen. Der var dermed stor undren angående manglen på undervisning på dette område, da EU-politik har ikke kun har stor relevans for den afrikanske udvikling, men også for dansk politik. Eleverne satte derudover spørgsmålstegn ved hvorfor man kun høre historier om krumme agurker og lakridspiber nu hvor et emne som afrikansk udvikling har så stor betydning for Europa og hvordan vi kan håndtere ikke kun flygtninge og migranter, men også skabe værdige forhold for befolkningerne i de afrikanske lande.