Tilbageblik på #RefugeeCameras

31. januar 2017

“Der er noget smerteligt rammende symbolsk i at lave en fotoudstilling om flygtninges rejse igennem Europa – hvor billederne er taget af flygtningene selv – i en nedlagt, rå og iskold lagerbygning.

Man konfronteres med konflikten imellem, at have lidt ondt af sig selv da man går og fryser – mens man kigger på billeder af mennesker hvis hverdag og liv er i opløsning. Mennesker uden håb, med ukendt destination og frataget enhver form for anstændighed.

Jeg drak en kop kaffe, tog hænderne i lommen og “nød” udstillingen inden jeg tog hjem. 

De blev, og hænger stadig – desperate på væggen – og i det uvisse.”
– Peder Trolle Balsløv, gæst ved “RefugeeCameras og fotograf, PT Photography.

I sin beskrivelse indkapsler Peder præcis det, som var tanken bag at få #RefugeeCameras til København. Ikke alene fordi vi ønsker et stort fokus på flygningesituationen, menneskerettigheder og solidaritet – men også fordi historien om, hvordan det i virkeligheden er at være på flugt, kun kan fortælles fra de flygtendes eget perspektiv.

Manden bag #RefugeeCameras hedder Kevin McElaney. Han udstyrede 15 flygninge, som han mødte i Izmir, Lesbos, Athen eller Idomeni, med engangskameraer, som de skulle dokumentere deres rejse op igennem Europa med. Kevin fik kun 7 ud af de 15 kameraer tilbage. 1 kamera blev tabt, 2 blev konfiskeret ved grænsen og 2 er stadig i Izmir, fordi flygtningene ikke nåede den græske ø’s kyst. 3 andre kameraer og flygtninge er stadig savnet.

Med det fotografiske projekt forsøger Kevin at give en af de bedst dokumenterede begivenheder i vores tid  et nyt perspektiv – og sidst men ikke mindst at give flygtningene selv muligheden for at dokumentere deres egen rejse gennem billeder. Resultatet er en personlig førstehåndsfortælling og et unikt indblik i individet bag det anonyme begreb “en flygtning”.

Andreas Kamm, Generalsekretær ved Dansk Flygtningehjælp, gæstede ferniceringen og bidrog med et par tankevækkende ord. Han talte om, hvordan vi i Europa og Danmark ikke kan vende det blinde øje til situationen og hvordan vi desværre ikke har handlet ud fra vores fulde kapacitet. En påfaldende pointe lød, at det er svært for os danskere at sætte os ind i følelsen af ikke at kende til fremtiden. Vi har alle sammen en plan for i morgen, for næste uge – og måske endda for de næste år. Vi skal have gæster, vi skal ombygge huset, vi skal på ferie i Frankrig. Uanset hvad vi end planlægger, så bygger vores nutid på, hvordan vi ser vores fremtid udforme sig.

Realiteten for de mennesker, som har været nødsaget til at forlade alt det, de kender til, er en fuldkomment anden. På deres flugtvej har de ikke vidst, hvad der skulle ske i morgen, om en uge eller om et år. En ubegribelig uvished omkring fremtiden som uomgåeligt må følges af enorm usikkerhed og bekymring. Det er ikke til at sætte sig ind i, når man er bosat og har en tryg hverdag i et land som Danmark.

Til ferniceringen fik vi desuden et særligt besøg af fotograferne Jan Grarup og Sinawi Medine, som også har bidraget til udstillingen. Jan Grarup har fået tildelt nogle af de mest prestigefulde priser fra fotografiverdenen og menneskerettighedsorganisationer – de kan ses herSinawi Medine blev født i Eritrea i 1983 og var af politiske årsager tvunget til at forlade sit land. Han tilsluttede sig SOS MEDITERRANEE i begyndelsen af sin redningsaktion og dokumenterede organisationens arbejde i to måneder. Se hans serie her.

De to fotografer fortalte om, hvordan de hver især oplevede tilstedeværelsen ved brændpunkterne, og om deres rolle som fotografiske rapportere af den humanitære krisesituation. Jan fortalte, at udstillingens stærkeste billeder – af hans opfattelse – uden tvivl var dem, som var taget af flygtningene selv. De indfangede en stemning, som han umuligt selv kunne som udefrakommende fotograf.

Andre bidgragende fotografer er Jacobia Dahm PhotographySouvid Datta, Daniel Etter Photography, Jan Grarup, Ciril Jazbec – Photographer, Mackenzie Knowles-Coursin, Kai Löffelbein,Aris Messinis, Alessandro Penso, Espen Rasmussen, Lior Sperandeo, Nicole Tung & Patrick Witty.

Thomas Ubbesen kunne blev desværre forhindret i at komme til udstillingens åbning – i stedet har han skrevet denne fine tekst, der rammer essensen af udstillingens vigtighed – vi håber, I vil tage jer tid til at læse den!

100 % af overskudet fra baren samt alle donationer gik til SOS MEDITERRANEE, en civil, Europæisk rednings-forening for folk i nød i Middelhavet. Organisationen har drevet sit redningsskib AQUARIUS siden februar 2016 og har siden reddet mere end 1000 flygninge i nød til havs. Organisationen er afhængig af donationer fra civilsamfundet.

Næste gang tager #RefugeeCameras til London. Hvis du desuden har nogle idéer til udstillings-steder, så er du velkommen til at kontakte os. Det er netop sådan projektets eksistensgrundlag er etableret.

EN SÆRLIG TAK TIL
KPH for at tilbyde venue til udstillingen;
LemonAID for at bidrage til projektet. #Drinkinghelps;
& til alle jer, som besøgte udstillingen, donerede og købte i nonprofit-baren.
♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡♡

Vi håber, at billederne og beretningerne har sat sig fast på nethinden og sneget sig ind under huden på Jer, ligesom de har gjort det på os.

Du kan se og læse mere om #RefugeeCameras her.
ref3
ref4
ref2
ref6
ref7
ref8
ref5
ref9ref10