Skattely – hvilket ansvar vil politikerne tage?

12. oktober 2018

Fremtidens EU politik mod skattely?
Hvad kan politikere i EU gøre for at forhindre, at virksomheder benytter sig af skattely og skatteunddragelse indenfor EU og i de enkelte medlemslande? Skal der være ensartede regler om selskabsskat?

Det håber vi, at du vil være med til at debattere på et åbent debatmøde arrangeret af den danske Sonnenbergkreds/beskatningsgruppen og Nyt Europa, fredag d. 12. oktober kl. 13 – 17 i Europahuset, Gothersgade 115, Kbh. K.
Souschef Sammy Lauritsen fra EU-Parlamentets kontor introducerer EU Valget 2019.

Med et panel bestående af Jeppe Kofod (MEP, A) Michael Tell (jurist, Phd, Corit Advisory), John Hansen (Graverchef, Politiken), Rasmus Nørlem (DEO), Jørgen Hvid (IBIS/Oxfam/Gravergruppen og Lone Loklindt (ordstyrer på mødet, Nyt Europa) vil vi diskutere oplæg til 6 skarpe og konkrete spørgsmål til kommende medlemmer af Europa Parlamentet. Spørgsmålene vil blive stillet gennem forårets valgkamp. Politikernes svar bliver samlet ind og offentliggjort, så vi får belyst, hvad de enkelte kandidater og partier faktisk vil arbejde for, hvis de bliver valgt.

Kom og sæt dit præg på de 6 skarpe spørgsmål og tilmeld dig mødet på mail.

Tilmelding: erinor@live.dk senest 10. oktober.

Mødet er gratis og støttet af Europanævnet.