Social retfærdighed

8. december 2016

Social retfærdighed og større social lighed betyder bedre sikkerhed for os alle. Social utryghed, fattigdom, dårlige lønninger og mangel på jobs er årsager til social og politisk uro i mange europæiske lande. Og utilfredsheden medvirker til at nationale politikere og vælgere peger på nemme – men forkerte – svar på disse ulykker – som udelukkelse af bestemte befolkningsgrupper, national grænsekontrol eller at EU-Exit vil løse problemerne. Også derfor er der behov for et mere socialt Europa og vi mener at EU samarbejdet som foreslået af Kommissionen skal udbygges med en social søjle.

Den europæiske sociale markedsøkonomi skal fornys. For Nyt Europa betyder det en ekspansiv finans og pengepolitik med omfattende investeringer i cirkulær økonomi med grøn vækst, uddannelse, effektiv styring af finansmarkederne, et indre marked og handelsaftaler med høje miljø- og sociale standarder, en fair beskatning af personer og virksomheder. Og så kræver det en arbejdsmarkeds- og social politik der skaber mere social lighed og bedre muligheder for lønmodtagerne.

Vi skal i den sociale søjle have fælles målsætninger for lige muligheder for adgang til arbejdsmarkedet, gode løn og arbejdsvilkår og en god social sikring.

Disse mål skal virkeliggøres ved fælles politikker med frivilligt samarbejde medlemslandene i mellem efter den åbne koordinationsmetode, men også på nogle områder også med fælles regler.

Vi er overbeviste om, at mere beskæftigelse og mere social lighed langt bedre skabes i fællesskab, end hvis landene lukker sig og undlader at koordinere økonomi, arbejdsmarkeds- og dele af den sociale politik. Det lukkede samfund og den ensidige fokus på nationalstaten vil på sigt ramme både økonomisk og social udvikling.

I en dansk sammenhæng er emnet desværre voldsomt kontroversielt hele vejen rundt, men sådan er det heldigvis ikke mange andre steder. Et stort flertal i Europa parlamentet’ s udvalg for beskæftigelse ser således helt anderledes positivt på beslutninger om fælles principper og minimumsstandarder for arbejdsmarkeds- og social politik.

Løn

Vi har ikke taget stilling til alle forslagene, men konstaterer, at de trækker i retning af at skaffe flere lige muligheder og mere lighed i Europa. Det gælder formuleringerne om at satse på en bæredygtig og inkluderende vækst og rimelige levevilkår, og det gælder også forslagene om, at EU arbejder for større overenskomstdækning med respekt for arbejdsmarkedets parter, samt at sikre et løn gulv i form af en national vedtaget minimumsløn i alle EU’s medlemslande.

Den danske model med stærke og dækkende fagforeninger og arbejdsgiverforeninger, der takler løn og arbejdsforhold har sine stærke fordele og skal fastholdes. Men der er desværre uden for Skandinavien svagere fagforeninger, som har brug for en hjælpende hånd til at arbejde for gode løn- og arbejdsforhold. Men også herhjemme tror vi på en model, hvor hvert enkelt EU-land fastsætter minimumslønninger, vil være en fordel, f.eks. i kampen mod løndumping. Vi kunne f.eks. lade os inspirere at Norge, hvor der ligesom i Danmark forhandles og indimellem kæmpes mellem arbejdsmarkedets parter, og hvor den dermed aftalte mindsteløn ophæves til lov.

Fagforeninger, arbejdsgiverforeninger, forbrugere og myndigheder skal alle gøre en indsats for gode løn og arbejdsvilkår så den fri bevægeligheds i øvrigt gode regler ikke giver social dumping med lavere lønninger.

Ligestilling

EU har banet vejen for nogle af de mest fundamentale landvindinger for ligestillingen, som vi i dag tager for givet. For hvem kan tænke sig at leve i et samfund uden et forbud mod uligeløn, kønsdiskrimination og sexchikane.

Vi har brug for et EU, der forsat kan holde medlemslandene til ilden, der hvor ligestillingen ikke er opnået og der, hvor vi ser grænseoverskridende problemer som seksuelle krænkelser på nettet og indsatsen mod trafficking.

I løbet af årerne er EU’s ligestillingsindsats blevet bredere og har fået en mere central placering i EU. Fra mere eller mindre at handle om arbejdsmarkedet er antidiskrimination og menneskerettigheder blevet en tydelig del af EU’s DNA. Forbuddet mod diskrimination er blevet udvidet fra køn til også at omfatte etnicitet, handicap, seksuel orientering, alder og andre grunde og med Amsterdamtraktaten kom kravet om, at offentlig politik skal vurderes i forhold til konsekvenser for ligestillingen.

Der er i dag kommet grus i EU-maskineriet og med Brexit, flygtningestrømme og autoritære vinde i lande som Polen og Ungarn har EU nok at slås med. Heldigvis holder EU indtil videre skruen i vandet i kampen for ligestilling med en klar tilkendegivelse om nødvendigheden af at nedbryde barrierer for at sikre ligestilling på arbejdsmarkedet og en EU-strategi frem til 2019 med en tydelig prioritet om blandt andet at bekæmpe vold mod kvinder.