Søren Riishøj – Har oppositionen i Polen en chance i 2019?

8. maj 2018
Af Søren Risshøj, ekspert i østeuropæisk politik, lektor emeritus på Syddansk Universitetscenter.

En større meningsmåling, gennemført på initiativ af det polske ugeblad ”Polityka” prøver at finde svaret på det vigtige spørgsmål: har oppositionen i Polen en chance for at slå det regerende Lov og Retfærdighedspartiet ved valget i 2019. Konklusionen er klar nok: det er ikke umuligt, men det kræver, at oppositionen vælger den rette strategi og optræder samlet. Af målingen fremgår, at 29 pct. af samtlige adspurgte støtter Lov og Retfærdighedspartiet, 35 pct. støtter ”andre partier og grupper” og 17 pct. har ikke taget stilling.

Helt overordnet har Lov og Retfærdighedspartiet ikke et flertal bag sig i befolkningen. Problemet er, hvad der dækker sig bag formuleringen ”andre partier og grupper”. Og er de i stand til at samarbejde? Det er i hvert fald en meget broget skare af partier og politiske bevægelser. Venstrefløjssammenslutningen SLD og det socialdemokratiske ”Razem” (”Sammen”) er lige nu ikke i parlamentet, SLD ser ud til at kunne klare spærregrænsen næste gang, men det gælder ikke ”Razem”. Men ”Razem” vil ikke stille op sammen med SLD, og det er ensbetydende med stemmespild. Borgerplatformen og det liberale ”Nowoczesna” (”Moderne”) vil kunne passere spærregrænsen på 5 pct., men de optræder adskilt. Det rammer dem mandatmæssigt, da valgsystemet bruger metoden ”d`Hondt”, når mandaterne skal beregnes, for det system er til gavn for det største parti, dvs. Lov og Retfærdighedspartiet. ”Kukiz-15”, et løst opbygget parti skabt af rockmusikeren Pawel Kukiz vil formentlig også kunne klare spærregrænsen, men hælder ideologisk mere mod højre end mod den liberale og socialistiske lejr.  Lov og Retfærdighedspartiet kan måske igen vinde næste valg med en vælgeropbakning på omkring de 40 pct., ganske som var tilfældet for Fidesz ved valget i Ungarn for nylig.

Det regerende Lov og Retfærdighedspartiet har en fast og trofast kernevælgerskare bag sig, og det er også en fordel på valgdagen. De vælgere der i princippet ønsker forandring, er mere usikre på, hvad de vil stemme. Halvdelen af vælgerne interesser sig ikke for politik overhovedet. Det er derfor ikke sikkert, at de går til stemmeurnerne. Mange tager ikke afstand fra alt det, som regeringen har stået for, fx på det sociale område. Forsvaret for demokratiet er derfor ikke udslagsgivende. Vigtigt for oppositionen bliver at få de usikre vælgere til stemmeurnerne, de 31 pct. der i målingen siger at de ”lejlighedsvist” interesserer sig for og tager del i politik.  Kort sagt vurderes den siddende regering inden for den gruppe ud fra kølige cost-benefit betragtninger. Er oppositionen ikke i stand til at fremstå samlet og med et klart program vil det være en fordel for Lov og Retfærdighedspartiet. Over 40 pct. af de adspurgte i undersøgelsen er pessimistisk, de ser ikke for sig et parti der vil være i stand til at slå Lov og Retfærdighedspartiet. Kun en bred anti-regeringsalliance vil have chancen, men den er svær at etablere. Partierne har haft meget svært ved at enes. Før parlamentsvalget i Polen næste år vil der være afholdt lokalvalg og valg til Europaparlamentet. Udfaldet af de to valg kan også få betydning for det endelige udfald.