Steen Gade – Mette Frederiksens tale markerede behovet for et tættere EU-samarbejde

21. januar 2019

Mette Frederiksen valgte forleden at sende nye positive signaler om EU – samarbejdet. Måske under indtryk af den skræmmende situation – både realpolitisk og folkeligt – vi alle følger spændt i Brexit-landet, der jo, når det forlader samarbejdet, efterlader Danmark, som det land i EU, der er med i mindst samarbejde. Længst væk fra kernen så at sige.

Jeg ved, at andre ligesom jeg, sad lidt på nåle, inden hun trådte op på scenen på Tænketank Europa, s store konference forleden. For rundt i hovedet surrede mange af de sidste 2 års signaler fra socialdemokraterne i den modsatte retning: ” Hele det ønske om mere integration for integrationens skyld deler jeg ikke”. ”Derfor giver det heller ikke længere mening at tale om, at Danmark skal være så tæt på kernen som muligt, sådan som det har været fast mål for ja- partierne i mange år”. Danmark skal sikre, at EU ikke udvikler sig i retning af en social union, og ” derfor er vi glade for det danske forbehold for en fælles asyl – og flygtningepolitik”.

I stedet for al den skepsis valgte hun nu heldigvis at sætte fokus på politik, og hvad der bør kæmpes for i EU-samarbejdet. At bekæmpe grådighed og de multinationales skattecirkus. ”Vi har brug for et stærkere EU i kampen imod grådighed” og ”mere EU” når det gælder om at ramme de, der vil unddrage sig at bidrage til fællesskabet. Samtidig med markant tilslutning til digital skat i EU- sammenhæng, ja til fælles minimumsbeskatning af virksomheder, måske ligefrem positiv overfor dansk deltagelse i bankunionen og på vej til at lægge op til en ny økonomisk politik i EU – væk fra de sidste års sparepolitik. Alt sammen helt nødvendigt og den rigtige måde at begrunde behovet for tættere samarbejde på. Og – regner jeg med – for at ville være med til at skabe en mere social union.

Hun fik dermed lagt en linje, som jeg håber hun vil fortsætte – uden at gå tilbage. Nemlig at vise, at de to valg i 2019 begge handler om, hvilken politisk udvikling vi ønsker. Og at vi i begge valg selvfølgelig deler os efter politiske anskuelser.  

Men hvad med alt det andet? For der var store vigtige mangler. Jeg vil nævne tre.

EU’s sociale søjle var helt fraværende i hendes indlæg selv om den kan blive nøglen til indsatsen for et mere socialt EU. Det er som om den enstemmige opbakning til den danske model på arbejdsmarkedet skygger for at lytte til problemerne i syd og i øst samt for viljen til at arbejde aktivt for konkrete forbedringer for lønmodtagerne på europæiske niveau. Tænk på modstanden imod klare fremskridt for lønmodtagerne som Work- life direktivet med minimumsregler for forældreorlov med stærke incitamenter til at mænd tager orlov. Og på modstanden mod ideen om en fælles ramme for mindstelønninger i hvert enkelt EU- land. Det går ikke, når man går til kamp for mere retfærdighed.

Klima blev kun nævnt i en slags bisætning. Men klima og miljø burde være hovedsætningen. Det er simpelthen NU, der for alvor skal handles. De næste 5 års indsats bestemmer utroligt meget, om vi lykkes med omstillingen. Og samarbejdet i EU er det mest afgørende vi overhovedet som danskere kan få fingrene ned i. Det er derfor klimaomstilling burde være krumtappen i alt det andet. En konkret samlet vision. Hvis vi i dag skulle opfinde et europæiske politisk samarbejde, ville omstilling af EU til bæredygtighed efter min analyse være den helt afgørende. På samme måde som landbrugspolitik var det, da EU blev dannet. Det er her slaget står om – samtidig med at sikre os mod klimakatastrofen – at skaffe os politisk uafhængighed, job for fremtiden, modernisering af vores samfund og om at gennemføre en fælles ekspansiv økonomisk politik for at fremme omstillingen. Det ligner ikke en bisætning. Det er den store konkrete og samlende vision, som i det mindste burde forene centrum – venstre, og som hele samfundet har enormt brug for.

Og hvor blev flygtninge, migrations – og asylpolitikken af. Skal Danmark virkelig fortsat ligge i flyverskjul under forbeholdet, og kun satse på EU- samarbejde i styrkelse af nærområdeindsatsen og i styrkelsen af de ydre grænser, som det fremgår af socialdemokraternes papirer? Det går ikke. Her må vi i stedet – forbehold eller ikke forbehold – melde os ind i den fælles indsats hele vejen rundt. Migration – og flygtninge udfordringerne løses jo kun i fællesskab. Det kan blive fatalt at bilde vælgerne noget andet ind.

Mette Frederiksen leverede ikke en samlet europapolitisk platform, og tog ikke fat om de sværeste ting, men markerede en ny vilje til at nå frem til, at der af politiske grunde er brug for tættere EU – samarbejde på nye områder. Nu forventer vi samme tankegang anvendt på alle andre områder. De tre nævnte ville være et godt næste skridt.

Fra information d. 19-01-2019 https://www.information.dk/debat/2019/01/mette-frederiksens-tale-markerede-behovet-taettere-eu-samarbejde?lst_dbt&fbclid=IwAR10jcFThnw8Mvs51Y1Mnm-w1lXRNSi-0kboAAfWiKCaEBans3iiwZms2r0