Steen Gade’ s Åbningstale – Borgernes Europa Topmøde 2017

11. oktober 2017

Det er en stor glæde at se så mange til Danmarks første borgertopmøde om EU -Kommissionens debatoplæg om fremtidens Europa. For EU er jo lige her, hvor vi sidder. Midt i København og for den sags skyld også lige midt i Berlin, Umeå og Napoli. EU-kommissionen og Europa parlamentet er lige så lidt Europa, som finansministeriet -lige derovre – og Folketinget her  er Danmark. De er helt afgørende institutioner, men EU er først og fremmest alle os europæiske borgere, der har besluttet at arbejde tæt sammen.

Og når vi i dag diskuterer i det danske demokrati’ s hovedbygning, så ser jeg det, som et klart signal om, at der ikke eksisterer den uovervindelig modsætning, som mange prøver at stille op, mellem det nationale demokrati og et tættere og tættere samarbejde mellem demokratiske lande i Europa. For i en globaliseret virkelighed giver beslutninger taget i fællesskab ofte større demokratisk indflydelse for os som borgere end dem vi overhovedet har mulighed for nationalt. Tænk bare på skattesvindel og klimaindsats for alvor.

Men tag ikke fejl. Alt er ikke på plads, slet ikke. Der eksisterer nemlig et stort behov for at udvikle og forbedre både samarbejdet og demokratiet på europæisk plan. Men det er jo noget helt andet, og det skal vi blandt meget andet diskutere i dag.

For Nyt Europa er udgangspunktet os som borgere, som individer og som del af civilsamfundet. Netop derfor siger vi ikke ja og amen til alting. For os er det europæiske samarbejde en politisk kampplads akkurat som Folketinget, regionen og kommunen. Det handler om hvilket samfund vi ønsker at leve i, og vi er overbeviste om, at de ting vi prioriterer foruden massiv national indsats kræver fælles europæisk indsats. Det er indsatsen for et mere socialt Europa, et meget grønnere og klimansvarligt Europa, et mere demokratisk Europa, et humanistisk Europa, og et Europa, der kæmper på den globale scene for en globalisering med et menneskeligt ansigt.

Så bare som en lille ”starter” fra mig:

 

EU er ikke noget ”dernede”. Det er her i Danmark.

Vi borgere mister ikke indflydelse, fordi vi beslutter i fællesskab. Ofte vinder vi større demokratisk indflydelse.

Globaliseringens realitet bør få os til at arbejde tættere sammen.

Hellere kritisk indenfor EU – samarbejdet end udenfor.

 

Og lad os så for guds skyld ikke starte med en diskussion om institutionerne. Om Kommissionen og Domstolen og Europa parlamentet. Lad os heller ikke begynde diskussionen med, om vi skal afskaffe vores forbehold. Nej tak. Lad os starte med det, der vedrører os, så kan det ende med den slags diskussioner også, men start ikke der.

I Nyt Europa har vi på nettet udgivet en debatbog, hvor vi stiller spørgsmålet: Hvis EU er svaret – hvad er så spørgsmålet? Netop for at sætte en tyk streg under, at det handler om de problemer, som vi ønsker at løse, de udfordringer vi ser, og de drømme og visioner vi har for fremtiden. Den kommer som bog her i efteråret i en ny udgave med bidrag fra ca. 40 kendte og ukendte danskere og et par europæiske politikere også. Bogens pointe er dagens pointe. Det handler om borgere. – Politikerne er så absolut nødvendige, men det vi mangler er at folkeliggøre debatten om vor fælles fremtid. Her i Europa.

Senere i programmet bliver de 5 scenarier og et 6. NGO scenarie – som Nyt Europa anbefaler -gennemgået, så det er ikke min opgave, men jeg vil gerne understrege, at for mig bliver det helt afgørende om EU – samarbejdet i de kommende år kommer til at levere de nødvendige folkelige fremskridt. Vi ved fra vores egen historie og dagligdag, hvor meget aktive borgere og civilsamfundet betyder for udviklingen af et hæderligt samfund. Det samme gælder naturligvis også på europæisk plan. Det har derfor været en grundpille i Nyt Europas arbejde siden vi blev startet. Deltagerdemokrati, indsats for at skabe en mere fælles europæisk offentlighed, økonomisk støtte til civilsamfundsinitiativer på tværs af grænserne er nogle af vore initiativer. Og vi samlede 1000 uge fra hele Europa for at diskutere forslag til en forfatningstraktat under det forrige danske EU -formandskab og 500 under det sidste, og udarbejde forslag om at give alle unge i Europa ret til at mødes og diskutere deres fælles fremtid i en uge på ”højskole”.

Derfor blev jeg også rigtig glad, da jeg læste Macron’ s tale på Sorbonne. Han fik lidt længere taletid end jeg har i dag, så jeg kan ikke nå at nævne alt det, jeg er enig med ham i, for det er rigtig meget. Det jeg først og fremmest  vil understrege er, at han også lægger vægt på civilsamfundet og kommer med det konkrete forslag, at alle unge under 25 år skal et halvt år i uddannelse eller praktik i et andet EU –  land. Og han lægger op til, at vi til næste Europaparlamentsvalg begynder med også at have fælles europæiske partier på listen. Helt i tråd med ”gamle” Nyt Europa initiativer.

Vi skal starte med at spørge os selv og vores nabo om, hvad der bekymrer os mest. Hvilke ønsker og visioner vi har for os selv og vore børn. Hvor vi synes EU har fejlet eller er kørt fast, og hvor vi ønsker en indsats NU. Hvis vi gør det, så er jeg sikker på, at mange af de temaer, som Juncker og Macron har lanceret om tættere samarbejde kommer på dagsordenen. F. eks for at sikre den fælles grænse, for at imødegå terrorisme, for en finansskat, der kan finansiere bistand til Afrika, for udviklingen af elbiler, for at nævne er par af Macron’s . Men mon ikke også en række af de lidt sværere sager i en dansk diskussion – som udviklingen af den økonomisk monetære Union, øget forsvarspolitisk samarbejde i lyset af udviklingen i USA og Rusland, og skabelsen af en social søjle i EU samarbejdet – kommer på banen helt af sig selv?

Macron argumenterer for, at et øget og bedre samarbejde i Europa vil bekæmpe populismen og den omsiggribende ny – nationalisme. Jeg tror han har ret, men med 2 afgørende tilføjelser.

Den ene har jeg været inden på. Styrk samtidig civilsamfundene i Europa, herunder fagbevægelsens rolle.  Den anden afgørende tilføjelse handler om at skabe et mere socialt Europa efter den største økonomiske krise siden den store depression, der trak så lange skygger i Europa i 1930’erne. Der er brug for en mere social udgave af traktatens formuleringer om ”social markedsøkonomi”, mere lighed og kraftigere indgreb mod skattesvindel og skattely. Og der er brug for ny økonomisk doktrin, der prioriterer beskæftigelsen i hele Europa. Som ”tjener” for en massiv grøn omstilling og modernisering. Det vil kræve flere fælles politikker.

Vi kommer ikke alt igennem i dag, men vi gør i dag et forsøg på at komme på omdrejningshøjde med resten af Europe, for store dele af Europa er allerede langt henne i de diskussioner, og det er heller ikke svært at spå om den korte fremtid her. Der vil komme forslag om store ændringer og om tættere samarbejde meget snart. Det er jeg sikker på. Så det går ikke som Lars Løkke, bare at affeje Macron’ s tale med et: ” Vi har ikke brug for vidtløftige taler”.

Og jeg tror faktisk, at et meget stort flertal af danskerne er klar til en seriøs og  fremadrettet diskussion, som vil kunne bringe Danmark ind i et tættere samarbejde.  For da Folketinget i foråret holdt sin folkehøring om EU – samarbejdet med et statistisk bredt udsnit af befolkningen, kom følgende formulering ind som top prioritet:

” Vi har brug for et tæt EU- samarbejde og at kende hinanden bedre. Klimaændringerne, flygtninge og migrationspres, terror, kriminalitet, stigende global ulighed og udfordringer rundt os, kræver forpligtende samarbejde. På et kritisk, mere socialt og grønt grundlag – i kamp for en globalisering med et menneskeligt ansigt”.

Der er bestemt noget at bygge på. Og tak for ordet.