Steen Gades beretning ved Nyt Europas generalforsamling maj 2018

29. maj 2018

Velkommen til generalforsamling. I 20 året for Nyt Europas oprettelse. Det skete i januar 1998 med 2 formål. For det første at hjælpe med at synliggøre, at Amsterdamtraktaten, som man netop skulle stemme om, var et fremskridt set ud fra centrum venstre – værdier, samt som en langsigtet investering i at overbevise mennesker med progressive værdier om, at en positiv og kritisk indgang til udvikling af EU -samarbejdet er en nødvendighed for disse værdiers fastholdelse og udvikling.  Fra starten formuleret som ”hellere kritisk indeni” og med et stjernebanner med tegnestifter i stedet for flunkende stjerner.

Analysen bag var den simple, at hvis folk i centrum og til venstre ikke ændrede deres nej- afstemningsmønster ved folkeafstemningerne om EU, så ville der i al fremtid blive nej flertal for stort set alt i Danmark, idet højre – det ekstreme højre selvfølgelig – men også det nationale højre og i stigende grad også det mere centrumsorienterede højre, ville blive mere og mere imod. Udviklingen de sidste 20 år har dramatisk illustreret rigtigheden af denne analyse – sidst vist i tænketanken Europa’ s tal.

 Trump i USA og Brexit har de sidste 2 år forstærket forståelsen for et tæt europæisk samarbejde blandt de danskere, der deler de værdier, som vi fra starten beskrev som centrum – venstre. Dog med en betydelig – og overset af mange – meget stor gruppe, der stemmer på Enhedslisten. (Det er jo faktisk det eneste parti, der straks efter Brexit forlangte en dansk folkeafstemning om udmeldelse med ønsket om at Danmark også skulle forlade Unionen.) Opgaven er altså bestemt ikke løst, men vi står et andet sted end for 20 år siden.

Opgaven for Nyt Europa og den måde vi kommunikerer på er blevet bredere. I Nyt Europas vedtægter er det formuleret med en forståelse af at opgaven er bredere end at henvende sig til aktive i de politiske partier i det man plejer at kalde centrum- venstre.

De forløbne 20 år’ s udvikling kan beskrives med de slogans, som vi har anvendt gennem tiderne. ”Hellere kritisk indeni” – ” Mere demokrati” – ”Globalisering med et menneskeligt ansigt”.

I det forløbne år har vi tydeliggjort rollen som en civilsamfundsorganisation gennem vores aktiviteter om FN’s Verdensmål om Bæredygtig udvikling (Viden om ), gennem tilslutning til ”Det sjette scenario”  i EU -Kommissionens debat om, hvor EU -samarbejdet skal bevæge sig hen, gennem medlemskab af europæiske civilsamfundsorganisationer som SDG – Europe og Civic Europe, og vi forventer, at blive optaget i 92- gruppen af græsrodsorganisationer, der har bæredygtighed som det helt afgørende omdrejningspunkt.

Det er også det vi er i gang med på uddannelsesområdet med videreudvikling af Jakob Erles demokratispil og koblet til debatten om FN’s verdensmål. Så både debatarrangementer og uddannelse – og altid i arrangementer, hvor deltagerne inddrages. Initiativer som vi vil satse meget på 2019 og 2020.

Vi har altså meget tydeligere påtaget os det, man kunne kalde ”den europæiske dimension” i forhold til danske civilsamfundsorganisationer. Nemlig at sætte fokus på alt det, som man som aktiv dansker og samtidig europæiske borger kan udrette i forhold til de mange beslutninger, der tages på EU -niveau. Vi har set et kæmpe ”hul” i det danske folkelige demokrati. Danske civilsamfundsorganisationer har jo stor opmærksomhed på Danmark samt stor opmærksomhed på det globale, men alt for lidt fokus på Europa – EU. Akkurat ligesom i det politiske system, hvor EU- samarbejdet stadig kommunikeres som noget der skal hængtes på og som opfattes og – især – kommunikeres som ” ren udenrigspolitik”. – Det er det jo ikke. EU -beslutninger er faktisk det, der forener det nære og det fjerne. Det lokale med det globale. Det er altså her det sner, når man ønsker at forbedre verden. Gøre den mere grøn, social, human og demokratisk.

2019 vil også stå i verdensmålenes tegn og med det særlige Nyt Europa aftryk, hvor vi sætter fokus på indsatsen i fællesskab i EU. Sammen med rigtig mange og bredt ud i befolkningen. Det handler også om at gøre mange flere klar til en indsats for reel indflydelse ved at forstå, at man som dansk borger er så heldig at have 2 demokratiske indgange. Ved valg nationalt, hvor det både handler om det rent nationale, men også i meget høj grad om, hvad den danske regering skal kæmpe for på den europæiske scene, samt ved valgene til Europa parlamentet. Altså at blive meget bedre til at arbejde i de demokratiske rammer vi allerede har og samtidig – sammen med andre civilsamfundsorganisationer –  kæmpe for at udvikle et tættere og tættere samarbejde på tværs af grænserne – borger til borger. Deltagerdemokrati. – Vi er overbeviste, at det er den langsigtede strategi for at modarbejde de mange tendenser til ren nationalisme, fremmedfjendskhed og ultraliberalisme som vi desværre ser vokse sig store – omend ikke helt så voldsomt som vi så det sidste år. Måske vi har et pusterum.

I ”pusterummet” efter Macron’ s valgsejr i Frankrig og det tyske valg, samt for at markere 60 året for EU’s oprettelse har vi udgivet bogen ”Hvis EU er svaret.” hvor vi har givet taletid til en lang række danskere om hvilke problemer netop de mener også kræver et Europæisk svar. Den ligger på jeres sæde og tag den med hjem.  Vi vil gerne have den langt ud, fordi den netop har en chance for at fange mange mennesker, der ikke almindeligvis snakker EU og europæisk samarbejde. Den er bestemt velegnet til det, ved jeg af egen erfaring, da jeg deltog i en spændende diskussion sammen med kunstneren Jens Galschiøt om humanisme i Europa. Vi har flere planlagte møder på nye mødesteder.

Diskussionen om Europas fremtid tager heldigvis ikke et pusterum. ”Ledernes dagsorden”, der er regeringslederne arbejdsplan for det næste år indbefatter således en afklaring af flygtningediskussionen med en endelig vedtagelse af fælles flygtningepolitik, videreudvikling af det økonomiske samarbejde i Eurozonen, samt starten på en fælles forsvarspolitik. Alt det diskuteres på livet løs, men i alt for snævre kredse, og næsten slet ikke i Danmark.

 Jeg tror, at forbeholdene – eller undtagelserne – reelt skygger for diskussionen. Det er som om stort set hele mediedækningen og de store politiske partier er paralyseret. Vi har hele tiden markeret, at diskussionerne om vores fremtid i Europa ikke skal starte med om forbeholdene skal ophæves, men i stedet om indholdet. I Nyt Europa forsøger vi  men indtil nu har vi følt os i et ingenmandsland. Ja selv når det gælder fremtidens finansielle ramme for EU—samarbejdet har regeringen nærmest valgt en modstander – retorik. Der er jo brug for at satse mere på den grønne omstilling, på fælles infrastruktur på alle områder, for at modvirke de sociale spændinger mellem de rigeste og de fattigste områder osv. Men regeringen melder intet ud om indholdet, kun at rammen skal være mindre og Danmark ikke skal betale mere. Det går jo ikke. Slet ikke hvis bæredygtighed er nøgleordet.

Selv om der nu er ved at komme lidt andre signaler, må man konstatere, at regeringen vakler voldsomt i Europapolitikken. Vil de egentlig noget? Vi ved jo, at udenrigsministeren startede sin karriere med at mene, at vi nu skulle gå i gang med at opbygge en alliance, som kan erstatte UK. Intet er efter vores mening mere forkert. Vi har som danskere og som progressive kun en vej at gå. Nemlig at arbejde tæt sammen med Tyskland og Frankrig. I det hele taget har vi brug for at rykke tættere sammen efter Brexit og Trump. Tættere samarbejde i Europa er svaret på alle de store udfordringer vi oplever. Og så ender det selvfølgelig også med forbeholdene

Udfordringerne kræver altså, at vi rykker tættere sammen, men det giver også nye muligheder. For selv om den nye tyske koalitionsregering ikke lige nu ligner den store fornyelse, vi håbede på, og selv om man ikke i dag kan se, om den fransk tyske ”motor” for alvor kommer i gang, er det åbenbart, at der også er bedre muligheder. Det gælder f.eks. for at udvikle et mere socialt europæisk samarbejde på grund af UK’ s farvel. Det gælder klimaindsatsen, hvor Sverige i alliance med bl.a. Tyskland og Frankrig er i gang med at styrke EU – indsatsen. Og det gælder på udenrigspolitikken – og dermed også når det gælder udviklingspolitik og forsvar – nu Europa ikke længere kan stole på USA.

Vores hovedudfordring er vicegradlandenes manglende vilje til at leve op til EU- traktaternes krav om retssikkerhed og humane principper. Det er kraftige  nationalisme og fremmedfjendskhed. Og det er en manglende forståelse i brede kredse af betydningen af et stærkt multilateralt system med overnationale retsgarantier for den enkelte borger. Og så er der den sociale udfordring og uligheden. Et afgørende emne, som vi i resten af 2019 og 2020 vil prioritere.

Vi vil blandt andet i vores forberedelse af valgkampen til Europa parlamentsvalget næste år offentliggøre et papir om, hvor vi ser Danmark i Europa lige nu. Efter Brexit, med Trump, og nu på vej på vej mod nye store beslutninger om tættere samarbejde. Det kommer også til at handle om at ophæve forbeholdene, men vores bidrag skal handle om, hvorfor vi mener det.

Folketinget og regeringen vil senere i år samle et repræsentativt udvalgt hold af danskere til et folkemøde om Europa. I den forbindelse kan det være på sin plads, at huske, hvad folketingets folkemøde om EU sidste år, anså for at være et vigtigt pejlemærke. Nemlig: ” VI har brug for et tæt EU-samarbejde, og at kende hinanden bedre.” Det giver jo håb for, at danskerne er mere klar til de her diskussioner og beslutningerne end både medier og de fleste politiske partier tror.

Vi prøver at leve op til pejlemærket på mange måder. Foruden det allerede nævnte ,har vi startet valgrejser til vigtige valg i Europa. Vi planlægger en rejse til Sverige i slutningen af august. Dertil kommer en rejse til Brussels i efteråret. Og vores planer er desuden at lave rejser til valgene i Polen, Grækenland og Portugal samt evt. til UK. Vi har lavet en aftale med Altinget om et ”prøvesamarbejde” om Polen.  –   Det går ikke, at vi som borgere og TV- kiggere er bedre kendt med USA’s delstater end med de lande, som vi faktisk arbejder tæt sammen med hver dag om områder, der berører os direkte i vores hverdag.

Og så er det jo det sidste år inden valgåret 2019. I Nyt Europa vil vores hovedindsats i forhold til Europaparlamentsvalget ligge i resten af 2018 og i begyndelsen af 2019 gennem de bredere initiativer samt en direkte opvarmning, hvor vi gerne vil udfordre både medier og de politiske partier. Gerne i samarbejde med andre i civilsamfundet og de politiske partier og i tæt samarbejde med vores europæiske netværk.

Meget mere kunne siges om et fantastisk år i Nyt Europas liv. Stor tak til Julie og hele sekretariatet og de mange frivillige samt til en dygtig og flittig bestyrelse.  Vi har gjort det godt i det forløbne år med en så lille bemanding og økonomi.  Og så er det også her på sin plads at annoncere, at formanden – det er mig –  har været formand meget længe. Vi har i bestyrelsen talt om det har været for længe, men det er ikke bestyrelsens opfattelse, så formanden er indstillet på at tage en tørn mere, hvis han bliver valgt til bestyrelsen. Når jeg nævner det, er det for at fortælle, at jeg har tænkt, at det skal være mit sidste år som formand. Det tror jeg vil være passende.