Til High Level Political Forum i FN: ”Hvad skal vi med verdensmålene, når vi har Gud?”

19. september 2017

Citater som dette og mange flere blev delt i New York på dette års High Level Political Forum (HLPF) i FN, som Nyt Europa deltog i. En blandet international skare af embedsmænd, civilsamfundsorganisationer, unge og mange flere aktører fra hele verden var samlet til 12 dages intensiv orientering om implementering af verdensmålene, for en mere bæredygtig verden.

Verdens mest ambitiøse plan

Verdensmålene for bæredygtig udvikling er verdenssamfundets mest ambitiøse plan, der kræver opbakning fra alle sider, hvis de skal opnås i 2030. Realiseringen inkluderer bl.a. et årligt HLPF stormøde i FN, hvor interesserede aktører samles for at udveksle erfaringer. Særligt forpligtende er mødet for udvalgte lande, der med deres Voluntary National Reviews (VNR) kommer til en form for eksamen i FN om, hvordan de hver især vil handle på implementering Verdensmålene, hvortil Danmark var en af dette års fremlæggere. Formålet med en VNR fremlæggelse er at dele erfaringer, succeser og udfordringer i implementeringen af 2030 dagsordenen. Det årlige HLPF hæfter på den måde ikke blot landenes regeringer til at klargøre deres målsætninger, men er også en platform for civilsamfundsorganisationer og andre aktører, til at råbe deres landsledere yderligere op. Fokus i år var på Mål 1 om afskaffelse af fattigdom, Mål 2 med ønsket om at stoppe sult, Mål 3 om sundhed og trivsel, Mål 5 om mere ligestilling mellem kønnene, Mål 9 om industri, innovation og infrastruktur samt Mål 14 om livet i havet, samt mål 17 om partnerskaber for handling, som gennemgås hvert år.

Samlet civilsamfund

Trods det brændende ønske om en mere bæredygtig verden, priser man sig alligevel lykkelig for den heftige aircondition, der møder en ved ankomst til FN’s hovedkontor i New Yorks sommervarme. For der skal kunne tænkes klart til de kommende dages skarpe formuleringer, udveksling af visitkort og faste håndtryk. Som på et slags udvidet bornholmsk Folkemøde, løber man hver dag mellem de adskillige præsentationer, der gør en klogere på verdens status og potentielle udvikling. Vi lærer hurtigt at sætte pris på vores stærke danske civilsamfund herhjemme, for selvom man til disse præsentationer, kaldet ’side-events’ kan stille efterfølgende spørgsmål, bærer de mest præg af, at være envejsdialoger fra et ekspertpanel. De fleste fremlæggelser oplæses direkte fra nedskrevne forberedelser, der ikke giver meget plads til debat, hvilket er lidt ærgerligt i et forum, hvor de mest dedikerede ildsjæle for verdensmålene er samlet. Men civilsamfundsaktører formår naturligvis altid at få markeret sig selv.

”Hvem kan hente flere stole?” bliver der spurgt ud i lokalet, imens vi i forvejen rykker vores til side for, at finde plads til de mange fremmødte i det for lille lokale. Vi er til Major Group møde, som er orientering og planlægning blandt deltagende civilsamfundsaktører ved HLPF. Det høje tempo igennem dagsordenen giver en stemning af, at hvert minut tæller for at nå, at være bedst muligt forberedt til programmet for dette års HLPF. Der bliver orienteret fra de tidligere sessions, uddelegeret hvem der tager noter til side-events, og aftalt hvem der kan stille spørgsmål til landenes kommende VNR, som var det censorer, der ønsker at presse yderligere på. Netop landenes præsentationer har fået overraskende meget positiv interesse, om end går diskussionen også på, hvad man stiller op, hvis regeringernes VNR adskiller sig markant fra civilsamfundenes skyggerapporter? Akkurat derfor er det afgørende, at civilsamfundet og andre aktører inddrages i udarbejdelsen af landenes handlingsplaner, som faktisk er tilfældet for Danmark, hvilket især kom til udtryk i enden af HLPF.

Fælles inddragelse på alle niveauer

Som civilsamfundsaktør tror Nyt Europa på, at verdensmålene bedst muligt implementeres via inddragelse af alle aktører på alle niveauer. Netop ud fra forståelsen af at verdensmålene gælder universelt, tror vi både på det globale og det lokale, men i særdeleshed også på det regionale niveau i EU. Vi er derfor samarbejdspartnere af det tværsektorielt NGO initiativ SDG Watch Europe, som også var paneldeltagere i side-eventet om, hvordan civilsamfundet kan bidrage til en mere bæredygtig verden. Kuglepindene skriblede løs imens vi nikkede genkendende til temaet om at civilsamfundet også må gribe i egen barm for bedre samarbejde. For som SDG Watch Europe pointerede at; ”når så mange organisationer arbejder for det samme uden at samarbejde, er der risiko for at vi selv arbejder i siloer, som vi ofte kritiserer regeringerne for at gøre”. Den åbne dialog gjorde stemningen høj, med bemærkninger såsom at alle store forandringer i verden naturligvis kommer af bottom-up effekt, og om man ikke kunne foreslå Trump at indføre en civilsamfundstunnel fra EU til USA, frem for en mur rundt om landet. En seriøs mur for udbredelse af verdensmålene kan dog være blandt de meget religiøse folk, for som en repræsentant fra en kristen organisation forklarede, er det en hæmsko når medlemmer spørger; ”hvad skal vi med verdensmålene, når vi har Gud?”

Dansk markering i FN

På næstsidste dag af dette års HLPF er stemningen spændt blandt os danskere, for nu skal Danmark endelig præsentere deres VNR. Inde i Konferencerum 4, hvor de større sessions bliver afholdt, finder vi endnu engang plads på balkonen, der primært er ment for medlemmer af civilsamfundsorganisationer, hvorimod pladserne på gulvet nær panelet er for landenes repræsentanter. Vi har efterhånden vænnet os til embedsmændsmarchen når ministre målrettet ankommer i deres habits, men især i dag virker finansminister Kristian Jensen ved ankomst særligt rolig. Allerede fra starten af talen samler han afslappet legoklodser, som symbol på verdensmålenes universelle sammenhæng, samtidig med at han leverer en overlegen VNR præsentation med ros til Danmark for at være næstbedste land til implementering af dagsordenen. Men han frembringer dog også indrømmelser om behov for bedre cirkulær økonomi og mere kendskab til målene blandt befolkningen. Halvvejs igennem præsentationen gives ordet videre til Sex & Samfunds politiske rådgiver Ida Klockmann, der som repræsentant for det danske civilsamfund får værdsat taletid, som dog også er point til finansministeren selv, for direkte at vise FN og dens medlemslande, hvor demokratisk andre aktører inddrages. Skarpe pointer om at menneskerettighederne bør være centrale for implementering af verdensmålene, at flere ministre end Kristian Jensen bør komme på banen for en mere bæredygtig verden, samt en kraftig opfordring til en intensiv GAP-analyse af implementeringen, for at sikre ingen er ladt tilbage, blev præcist leveret af Ida Klockmann med efterfølgende velfortjent klapsalve.

En verden, hvor ingen er ladt tilbage

Årets HLPF lakker mod enden, og på sidste time sidder vi endnu engang i den nu velkendte Cafe Vienna på nedre etage i FN’s hovedkontor. Til trods for utrolig intensive dage, er det højlydte cafeområde stadig fyldt med dedikerede verdensmåls-entusiaster der, ligesom os, holder intensivt fast på endnu en af de utallige kopper kaffe, for at de kan holde hovederne højt. Det er der behov for, for alle her ved, hvad der er på spil. Som det allerede blev nævnt på åbningsdagen, vil der fx i 2050 være mere plastik end fisk i havet, hvis ikke vi som verdenssamfund handler på, at tage klimaforandringerne seriøst. Derudover har fokus for dette HLPF især været centreret omkring, hvor vigtigt det er at inddrage alle samfundsaktører; hvor meget den fortsatte ulighed mellem kønnene hæmmer udvikling; hvor vigtigt det er at inddrage unge som kommende generation; hvor essentielt det er at indhente validt data; samt hvor presserende det er at finde tilstrækkelig finansiering – alt sammen for realiseringen af verdens mest ambitiøse plan for en mere bæredygtig verden. Med fokus på dette, samt med menneskerettighederne centralt placeret i realiseringen af verdensmålene, ønskes en verden i 2030 med stærkere opnåelse af både sociale, politiske, økonomiske og også miljømæssige rettigheder. For det vil netop skabe den verden, som alle har ret til, uden nogen er ladt tilbage.

 

På HLPF var Nyt Europa repræsenteret af Julie Rosenkilde og Ditte Ingemann, der har skrevet beretningen baseret på fælles refleksioner.