Udenrigs, udviklings og sikkerhedspolitik

1. maj 2017

EU- landene har gennem forskellige samarbejdsmodeller og de fælles naboskabsprogrammer både mod syd og øst arbejdet med at styrke samarbejdet med landene rundt om EU. Det gælder det meget tætte samarbejde med Norge, Island, Schweitz og Lichtenstein, det gælder samarbejdsorganisationer omkring Middelhavet og Østersøen og de gælder de særlige nabolandsprogrammer mod øst og syd.

Dagens nye udfordringer handler i betydelig grad om, en række lande øst og syd for EU er præget af interne udfordringer og konflikter, der på en ny måde også truer de europæiske landes energiforsyning, økonomi og sikkerhed. Dertil kommer de nye udmeldinger fra USA, der skaber generel tvivl om sikkerhedspolitikken i Europa, samt om de internationale institutioner og konventioner, der blev etableret efter 2. verdenskrig.

Derfor har vi behov for et stærkere fælles udenrigs – og sikkerhedspolitisk samarbejde i EU. Vi har som enkelte medlemslande ikke mulighed for at klare udfordringerne alene, og den globale kamp om de globale spilleregler spidser til i en verden, hvor de gamle stormagter nødvendigvis må give plads til de nye.

EU og udviklingspolitik

EU – landene, der i forvejen er verdens største bidragsydere til udviklingsbistand, bør øge ulands – bistanden og samtidigt satse på massivt øgede private investeringer i udviklingslande med særligt fokus på Afrika for at mindske forskellene og skabe håb for de opvoksende generationer syd for Middelhavet. Dermed mindskes migrationspresset på Europa.

Det europæiske marked bør åbnes yderligere for varer produceret i de fattigste lande – blandt andet gennem hurtig aftrapning af EU’s landbrugsstøtte, der er med til at svække udviklingen af effektive landbrug i en række udviklingslande.

EU og global klimatilpasning

EU’s fremtidige ” el -motorveje” skal integreres med landene syd for Middelhavet og hjælp til klimatilpasning specielt i landene syd for Sahara skal indgå i omfattende planer for udvikling af erhvervsliv og etablering af positive nye samarbejdsmodeller mellem landene syd for Middelhavet og EU.

EU og Rusland

Situationen efter Ruslands annektering af Krim og krigen i Østukraine kræver at EU -landene søger meget tættere sammen, og gør alt for at tale med én stemme overfor Rusland. Det kan bedst gøres ved at udbygge det udenrigspolitiske samarbejde – både politisk og med betydeligt større administration – og på sigt integrere det helt i EU -systemet. EU’ s udenrigsminister bør også blive EU’s udenrigsminister i realiteten. Sikkerhedspolitikken – sammen med behovet for at frigøre os for den voldsomme afhængighed af skiftende USA – præsidenters syn på Europa samt på den nye geopolitiske situation, hvor USA vil se mindre mod Europa – øger behovet for et reelt forsvarssamarbejde i Europa. I den sammenhæng bør Danmark ikke stå udenfor, hvorfor vi har brug for at starte en diskussion om at ophæve forbeholdet på det område.

EU som medlem af FN’s sikkerhedsråd

En bedre verdensorden handler om at skabe hæderlige globale spilleregler for ret til fagforeninger, lønmodtagerrettigheder, miljøregler og klimabestemmelser. Det handler om at sikre os bedre mod spekulation og bekæmpe stadig stigende ulighed. Og det handler om at hindre krige, modvirke flygtningestrømme og sikre alle et minimum af retssikkerhed. – Store mål, men dybest set ikke andre end de, der lå til grund for FN’s oprettelse efter 2. verdenskrigs rædsler og nazismens skammelige udskejelser. Derfor handler det også om at EU for alvor arbejder for at styrke FN. Et vigtigt skridt i at gøre FN systemet mere tidssvarende og repræsentativt til være, at EU overtager Frankrigs post i FN’s sikkerhedsråd. På den måde vil EU kunne åbne vejen for at den nuværende verdensorden bedre end i dag blev afspejlet i den måde FN systemet virker på.

Regionale og globale handelsbestemmelser.

  • Nyt Europa støtter processerne bort fra snæver protektionisme og lukkethed mod en friere verdenshandel med vægt på samtidig sikring af lønmodtagerrettigheder, miljø, klima og forbrugerbeskyttelse.
  • Processen er afgørende og skal indrettes så den varetager de overordnede mål, som NE arbejder for at få etablere som “en ny og bedre verdensorden”. Derfor skal svage økonomier kunne beskytte deres markeder mod konkurrence i en overgangsperiode indtil deres produktion er udviklet til at kunne konkurrere.
  • Udviklingen af et fælles indre marked i EU baseret på den samme tankegang giver EU som samlet frihandelsområde de bedste muligheder for at kæmpe den tankegang ind i den globale debat om handel og i regionale handelsaftaler.
  • Nyt Europa beklager, at WTO forhandlingerne stadig står i stampe. Vi ønsker først og fremmest en omfattende global aftale med et stærkt WTO, som blandt andet gennem en stærk “domstolsinstitution” sikrer, at det ikke er de økonomisk stærkeste, der kan skalte og valte med de økonomisk svageste.
  • Den manglende vilje til at sætte alle kræfter ind på WTO afspejles i en omfattende indsats for at få regionale aftaler.
  • Nyt Europa går ind i de diskussioner med de samme overordnede principper, som gælder for vores syn på udviklingen i EU’s indre marked vel vidende, at det ikke i sådanne aftaler på sammen måde, som i EU -samarbejdet kan sikres i første omgang. Opbygningen af stærke tvistbilæggelsesmekanismer er en del af det samlede projekt.
  • Nyt Europa vil derfor kæmpe for, at netop lønmodtagerettigheder, miljø og klima, forbrugerbeskyttelse og demokratiske rettigheder skal stå stærkt.
  • Nyt Europa vil derfor støtte handelsaftaler, der klart afspejler dette