top of page

Krig i Ukraine, Kina og Europa

tirs. 07. nov.

|

København

Verden oplever en ny intens geopolitisk rivalisering og stigende usikkerhed. Er en ny form for kold krig mellem Vesten og Kina uundgåelig? Hør Friis Arne analysere og vurdere dette spørgsmål.

Tilmeldingen er lukket
Se andre events
Krig i Ukraine, Kina og Europa
Krig i Ukraine, Kina og Europa

Tid & sted

07. nov. 2023, 17.00 – 18.30

København, Wedells Palæ, Frederiksholms Kanal 24, 1220 København, Danmark

Om eventet

Verden oplever en ny intens geopolitisk rivalisering og stigende usikkerhed. Er det en ny form for kold krig mellem Vesten og Kina uundgåelig? Eller er der et selvstændigt europæisk perspektiv, og hvilken rolle spiller EU i det hele taget? Har EU en ægte geopolitisk rolle - i både global sikkerhed og økonomi?

Ruslands angrebskrig mod Ukraine viser, at den verdensorden vi har kendt siden 2. verdenskrig ikke er stabil og sikker. Hvordan bidrager EU til en mere fredelig og sikker ny orden?

Kina er blevet verdens næststørste økonomi og er i de sidste år trådt frem på den globale scene med ambitioner om en ny global rolle. I foråret 2023 forhandlede Kina en genoptagelse af de diplomatiske forhold mellem to arvefjender i Mellemøsten: Saudi-Arabien og Iran. USA var ikke involveret. Hvad betyder denne mere aktive og selvbevidste udgave af "Riget i midten" for den nye verdensorden? Hvad vil Kinas interesser være?

I Danmark og i Vesten er Kinas rolle i forhold til Ruslands angrebskrig mod Ukraine fremstillet negativt og grundlæggende pro-russisk. Vi anlægger grundlæggende samme negative vurdering af det globale syds globale rolle. Er det korrekt og kan Kina og Indien spille en rolle i indgåelse af en våbenhvile og forhandling af en varig fredsaftale?

USA har længe fokuseret på at modvirke Kinas øgede globale ambitioner og har i de seneste 6-7 år i stigende grad ageret i retning af at skabe en ny kold krig, men er det også i Europas interesse? Og hvad kan EU gøre for at lægge byggesten til en mere balanceret og fair verdensorden?

Samtalen er en del af samtalerækken "Forud for Freden". Denne gang får vi besøg af Friis Arne Petersen, som vil analysere og vurdere disse spørgsmål.Friis Arne Petersen er tidligere dansk ambassadør i USA 2005-2010, Kina i 2010-2015 og i Tyskland 2015-2020, og ambassadesekretær i Ægypten i 1981-1984. Udover disse 18 år i udlandet var Fiis direktør for udenrigsministeriet i 8 år fra 1997-2005, og var i 8 år leder af ministersekretariatet for 2 udenrigsministre fra 1986-1994 (Uffe Ellemann-Jensen og Niels Helveg Petersen). Friis følger den internationale udvikling i verden, og er i dag vært på Frihedsbrevets podcast om udenrigspolitik sammen med chefredaktør Flemming Rose: "Friis diplomatpost".

Det er ikke sikkert, at vi når at besvare alle disse store temaer og spørgsmål, men vi vil gøre et forsøg.

Det praktiske

Samtalen er en del af samtalerækken "Forud for Freden".

Samtalen foregår under "Chatham House"-regler.

Tid: Tirsdag d. 7. november kl. 17.00-18.30.

Sted: Johan Borups Højskole.

Tilmelding senest d. 7. november kl. 14.

Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Arrangementer et finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

Del denne begivenhed

bottom of page