'ny økonomi' er et samlebegreb for den strømning af nye økonomiske perspektiver, der i disse år dukker op i den offentlige debat.  

Fælles for perspektiverne er, at de kalder på en gentænkning af vores økonomiske system og en samtale om hvem og hvad økonomien skal gavne.  

​

Det er perspektiver såsom feministisk økonomi, modvækst og politisk økologi. Ingen af disse perspektiver mener at det økonomiske system, som det ser ud nu, er i stand til at løse de store samfundsudfordringer, vi står over for.  

De arbejder alle med hvordan klima- og biodiversitetskrisen, den mentale sundhedskrise, de voksende uligheder og den økonomiske usikkerhed hænger sammen og peger på at roden til problemet ligger i det økonomiske system.  

I det økonomiske system, vi bygger vores samfundsstruktur på, er der ikke indbygget nogle grænser for vækst. Det betyder blandt andet at mange lande allerede forbruger ressourcer langt ud over hvad planeten kan holde til og at selve systemet er i færd med at vokse ud over de planetære grænser. 

​

wellbeing economy  

​

På tværs af hele kloden vokser der en bevægelse frem under overskriften ‘trivselsøkonomi’ eller på engelsk ‘wellbeing economy’, som arbejder aktivt med alle disse nye tanker om hvordan en ‘ny økonomi’ til gavn for både os mennesker og planeten skal se ud. Bevægelsen er kommet til Danmark med Nyt Europa som en af bannerførerne. 

​

Den trivselsøkonomiske dagsorden slår et slag for at gentænke systemet således at de ting der i dag bliver overset, får tildelt økonomisk værdi. Det er for eksempel værdien af den omsorg forældre giver deres børn i løbet af opvækst, værdien i at blive forældre, gode venner og nære relationer, den samfundsmæssige og personlige værdi i at du kan tage dig af din syge forælder eller at kunne tage en dyb indånding i naturen. Alt sammen ting der er fulde af værdi for både dig og samfundet, men som det nuværende system slet ikke tager højde for, fordi det ensporede fokus på økonomisk vækst og menneskelig monetær rigdom, har forvrænget hvad det vil sige at noget er værdifuldt. Af samme grund kan det nuværende økonomiske system ikke bruges til at løse de store kriser. 

​

En del af kritikken er direkte rettet mod den herskende økonomiske tankeretning ‘neo-klassisk økonomi’, og de regnemodeller og metoder, som langt de fleste økonomer i både det private og offentlige gør brug af. Også i Danmark.  

​

Det er en arbejdsmetode og et tankesæt, der producerer tal som understøtter den gamle måde at kigge på vækst på, og det er dybt problematisk, fordi der i rigtig mange tilfælde bliver taget politiske beslutninger på baggrund af netop disse tal.  

Metoderne er effektive og kommer frem til specifikke tal som politikere og vælgere nemt kan forholde sig til. Men det betyder også at de komplicerede og nuancerede aspekter af samfundet og tilværelsen, skæres fra.  

​

Og selvom flere økonomer og skiftende regeringer ihærdigt forsøger sig med forskellige tilgange til regnemodeller, så er der så store fundamentale problemer og bias i den måde, de er bygget på, at samfundets trivsel aldrig kommer til at kunne betyde lige så meget som monetær vækst.