Nyt Europa
en progressiv motor i det europæiske samarbejde siden 1998
Nyt Europa er en organisation, forening og tænketank, der blander sig i debatten om, hvad det er for et EU vi ønsker - både indenfor fællesskabets grænser og udadtil i verden.
Med et klart socialt og progressivt sigte er vi med til at løfte de politiske diskussioner op på et europæisk niveau, fordi vi tror på, at det er i det paneuropæiske samarbejde, at man for alvor kan rykke på de store spørgsmål - for os er det europæiske samarbejde langt større end et økonomisk fællesskab.
Vi ser EU som en politisk kampplads på samme måde som Danmark er det. Derfor har vi helt fra foreningens spæde start haft fokus på, hvad Danmarks EU-medlemskab skal bruges til; hvad vi vil bruge vores indflydelse til. Vi mener at Danmark må og skal være en aktør, der trækker i en grønnere, mere social og mere demokratisk retning. Herunder kan du læse mere om foreningens historie.
Nyt Europa
bliver til
hellere kritisk indenfor
1998
I 1998 fødes Nyt Europa ud af en intern konflikt i Socialistisk Folkeparti (SF). Store dele af partiet er EU-skeptiske, mens kun en mindre del ser mulighederne i - og nødvendigheden af - et styrket EU-samarbejde og et dansk 'JA' til Amsterdamtraktaten.
På den ene side af konflikten står daværende formand Holger K. Nielsen og næstformand Christine Antorini, og på den anden side står Steen Gade, folketingsmedlem for SF, medlem af Europaudvalget og formand for SFs folketingsgruppe. For Steen Gade er der ingen anden vej frem end længere ind i EU, hvis man vil gøre sig forhåbninger om "en grøn, en demokratisk og social vision for Europa", som han udtrykker det i Information i september 1997.
Min analyse var - og er stadig - at det er mere venstreorienteret at være for EU end imod. Det er alle jo stadigvæk ikke enige med.
- Steen Gade
forhistorien
I forbindelse med Maastrichttraktaten i 1993 har SF kæmpet side om side med Folkebevægelsen mod EF, Fremskriftspartiet og det på det tidspunkt nyoprettede Junibevægelsen for at få danskerne til at stemme nej til traktaten. Noget der i første omgang lykkedes.
Efter det danske "Nej", indgik SF dog i forhandlinger for at finde en diplomatisk løsning på Danmarks medlemsskab af EU. Det endte med Det Nationale Kompromis, hvor Danmark meldte sig ud af dele af EU-samarbejdet, men ind i andre. Med Det Nationale Kompromis i ryggen, gik danskerne igen til stemmerunerne og stemte denne gang ja til Maastrichttraktaten.
Som organisation skulle Nyt Europa være samlingssted for en bredere alliance af 'den progressive venstrefløj' som grundlæggeren udtrykker det. På daværende tidspunkt var udtrykket 'centrum-venstre' slet ikke lige så fasttømret en del af den politiske ordbog, som det er i dag, men organisationen samlede hurtigt både Radikale, Socialdemokratier, SF'ere og Enhedsliste-medlemmer omkring sig.
SF var på dette tidspunkt ikke længere aktive modstandere af Danmarks EU-medlemskab, men mente ikke at Danmark burde tilslutte sig Amsterdamtraktaten, som betød øget europæisk samarbejde på en lang række områder og afgivelse af suverænitet. De politiske partier til venstre for SF var over en bred kam både skeptiske over Danmarks medlemskab af EU og imod tilslutningen til Amsterdamtraktaten. På daværende tidspunkt var også store dele af Socialdemokratiet og Radikale Venstre EU-skeptiske.
I løbet af konflikten træder Steen Gade ned fra både sit gruppeformandsskab og Folketingets Europaudvalg og mens andre SF-medlemmer grundlægger et forum for EU-mindretallet ved navn 'SF'ere for Europa', barsler Gade med sit eget projekt, der skal blive til Foreningen Nyt Europa. Nyt Europa bliver grundlagt med det klare formål at samle centrumvenstres EU-positive kræfter i en samlet kampagne for at få danskerne til at stemme Ja til Amsterdamtraktaten og begynde arbejdet med at lægge deres EU-skepsis fra sig.
D. 28 maj 1998 falder Amsterdam-afstemningen således herhjemme og med en margen på 300.000 stemmer vinder 'Ja'-siden.
arbejdet begynder
2000
globalisering med et menneskeligt ansigt
Med et JA til mere EU fra danskerne side, begynder det rigtige arbejde. For mens Nyt Europas opgave i første omgang var at sikre dansk tiltrædelse af Amsterdamtraktaten, var opgaven på længere sigt at vise progressive borgere at det var både rigtigt og nødvendigt at træde længere ind i EU. Og at det EU bygger på fælles værdier og har en vigtig rolle at spille i verdenssamfundet.
Siden foreningens grundlæggelse har Nyt Europa arbejdet for at styrke det vi identificerer som europæiske fællesværdier: demokrati, globalisering med et menneskeligt ansigt og bæredygtighed.
Og i alle årene har fem fokuspunkter været definerende for alt vores arbejde: at engagere unge på tværs af grænser, diskutere den europæiske offentlighed, øget bæredygtighed og at gøre ligestilling til et europæisk projekt.
I efteråret 1998 formulerer Foreningen Nyt Europa sine visioner for fremtidens EU:
-
Et grønnere Europa med fælles Co2 afgift - også på erhvervslivet
-
Et mere socialt EU med markant lavere arbejdsløshed, ligestilling og en stærkere social dimension
-
Et åbent og demokratisk EU
-
Et center til overvågning af menneskerettighederne
-
Udvidelse af EU skal styrkes og fremskyndes
-
Det udenrigspolitiske samarbejde skal styrkes
Omkring årtusindeskiftet bliver Nyt Europa en forening med en større økonomi og flere aktiviteter. De kræfter bruger vi i de følgende år på at afvikle en række store projekter:
År 2000: En europæisk ungdomskonference: 'Let's shape europe.' 400 unge skrev i løbet af en uge Københavnererklæringen, som de afleverede til Europa-Parlamentet. Den internationale højskolemodel vi lagde grundstenen til her, er stadig den vi bygger vores internaitonale ungearrangementer på i dag.
År 2000: Og så var der ØMU afstemningen. En afstemning hvor vi lavede opråb til både højre- og venstrefløjen for at få disse til at have en nuanceret samtale som ikke blot handlede om mere eller mindre EU eller tabet af den danske nationalfølelse.
Siden 1998 har vi arbejdet aktivt og bevidst med et eksplicit ligestillingsperspektiv.
Årene 2000 - 2004: starter og kører vi en lang debat om en ny og mere demokratisk europæisk forfatningstraktat. En europæisk traktat som senere blev en virkelighed i 2004,
En offentlig diskussion om en potentiel Europæisk Forfatning. NE starter diskussionen lidt før. Forslag til forfatningstraktat i 2004.
Årene 2000 - 2005: Debatterer vi offentligt god globalisering og demokrati. Hvordan formår vi at globalisere med menneskerettigheder og demokratiske strukturer for øje og ikke bare stirre og blinde på økonomi og handel? Blandt andet afholder vi en stor konference med Politiken og Mogens Lykketoft.
00'erne - 10'erne
mere demokrati
Og kampen for flere demokratiske strukturer fortsætter mens kapitalismen og globalisering buldrer derudaf, sammen med teknologiske revolution. Fælles problemer bør læses i fællesskab.
I forlængelse af den årelange diskussion om en europæisk forfatningstraktat følger et
Fælles projekt om europæisk offentligthed: Corydon og corydon og hedegaard + //Europæisk offentlighed. Lavede noget tænketanksarbejde dengang i starten.
Havde kontor i Aarhus.
forslag: præsidenten for kommissionen skal vælges af europæerne
Kan jeg blive medlem af et europæisk parti? hvorfor kan jeg som enkeltindivid ikke blive medlem af et EU parti?
et politisk forslag: alle unge når de er 18 får muligheden for at tage på en uges gratis europæisk højskoleophold. margaret vahlstrøm havde været formand for en NE-lignende organisation i Sverige.
.jpg)
.....
Julie ansættes i 2015.
bæredygtigt & inkluderende
2019 -
25 år med demokratisk engagement
Efter 21 år i spidsen meddelte Steen Gade i 2018, at han trådte tilbage som forperson. Ved generalforsamlingen i 2019 blev Lone Loklindt, nuværende viceborgmester i Frederiksberg og tidl. MF (Radikale Venstre), valgt som ny forperson.
I 2023 kunne Nyt Europa fejre vores 25-års jubilæum. Foreningen har været i rivende udvikling sig siden 1999, men grundprincipperne er stadig de samme: et mere demokratisk, inkluderende og bæredygtigt EU. Gennem årene har disse værdier været fundamentet for vores arbejde med at engagere unge på tværs af grænser, styrke den europæiske offentlighed og sikre, at lige rettigheder forbliver en hjørnesten i det europæiske projekt.
Fundamentale rettigheder under pres – og i fokus
Fundamentale rettigheder er et fælles værdisæt, der binder Europa sammen og beskytter borgerne i hele EU. Men i en tid, hvor disse rettigheder er under pres, er det vigtigere end nogensinde at beskytte disse rettigheder. Med projektet Art of Fundamental Rights bruger Nyt Europa kunst til at skabe opmærksomhed omkring EU's Charter for Fundamentale Rettigheder. I 2023 lancerede Nyt Europa sammen med Globalt Fokus desuden Fundamental Rights-initiative, som styrker civilsamfundet i Danmark gennem kapacitetsopbygning, fælles fortalervirksomhed og støtte til konkrete rettighedsprojekter.
Nyt Europa på den internationale scene for bæredygtighed
Nyt Europa har i mange år været en del af styregruppen i SDG Watch Europe, som arbejder for at holde EU op på sine løfter om verdensmålene. Vores arbejde i SDGWE gav i 2023 Nyt Europas sekretariatsleder, Julie Rosenkilde, mulighed for at tale på vegne af hele det europæiske civilsamfund i FN’s High Level Political Forum (HLPF) i New York.
Young Europe – et paneuropæisk fællesskab for unge forandringsskabere
Young Europe er et paneuropæisk fællesskab, der samler mere end 440 unge engagerede unge fra hele Europa. Gennem Young Europe arrangerer vi politiske sommerhøjskoler rundt i Europa, ungdomstopmøder i Danmark og udvikler politiske oplæg, som præsenteres i Europa-Parlamentet. Vi tror på, at unge skal have en stemme i Europas fremtid, og vi skaber rammerne for, at deres meninger kan få gennemslagskraft.
Nye økonomiske perspektiver på dagsordenen
Siden 2021 har Nyt Europa også arbejdet for at fremme alternative økonomiske tankegange, der udfordrer den klassiske neoliberale forståelse. I 2024 var vi medarrangører af en stor konference, der for alvor satte trivselsøkonomi på dagsordenen – endda på forsiden af Politiken. Konferencen samlede forskere, politikere og civilsamfundsaktører til en diskussion om, hvordan økonomi kan gentænkes med fokus på trivsel og bæredygtighed frem for ensidig vækst.