- Af Bente Sorgenfrey, Næstformand hos Fagbevægelsens Hovedorganisation
Da danskerne stemte om EF-medlemskabet for 50 år siden, var holdningerne til fællesskabet delte, men en høj stemmeprocent og et klart ja sikrede os dengang et EF-medlemskab, og danskere bakker fortsat op om vores medlemskab. Det så vi senest, da vi stemte om, hvorvidt vi skulle afskaffe det danske forsvarsforbehold. Men EU-projektet har ændret sig meget undervejs fra fokus på økonomisk samhandel til et indre marked med fri bevægelighed og nu fælles sanktioner mod Rusland, som følge af deres invasion af Ukraine. Og med klima- og energikrise, kalder fremtiden også på et stærkt europæisk samarbejde.
Vores EU-medlemskabet har skabt øget økonomisk vækst og beskæftigelse i Danmark. Man siger i runde tal, at det indre marked har betydning for op mod 600.000 arbejdspladser i Danmark. Men det er ofte en overset kendsgerning, at EU-samarbejdet også har givet lønmodtagerne bedre vilkår på en lang række områder. Eksempelvis har direktivet om lovbestemt ligeløn og ligebehandling sat rammerne for ligeløn på det danske arbejdsmarked. Og selvom vi ikke er i mål endnu, så har EU givet os instrumenterne til at arbejde for ligeløn – og med direktivforslaget om løntransparens, der er undervejs, kommer der større løngennemsigtighed. EU’s arbejdstidsdirektiv har også sat rammerne for den maksimale arbejdstid for lønmodtagere og indført obligatoriske hviletidsbestemmelser. EU’s direktiv om arbejdsmiljø indførte krav om den arbejdspladsvurdering, som mange danskere kender fra deres arbejdsliv i dag. Og sådan kan jeg give mange eksempler. Så for mig at se, har danske lønmodtagere fået mange gode ting ud af det danske EU-medlemskab.
Det betyder selvsagt ikke, at alt er fryd og gammen. EU er også til tider en udfordring for vores gode danske aftalemodel. Mest aktuelt er mindstelønsdirektivet. Selvom mange af hensigterne bag forslaget er gode og handler om at sikre bedre rammer for, at lønmodtagere kan få en bedre løn, så går forslaget for langt i forhold til det, som EU kan blande sig i. For lønfastsættelse er et rent nationalt anliggende, og i Danmark er løn udelukkende et anliggende, som forhandles mellem arbejdsmarkedets parter. Så mindstelønsdirektivet er et eksempel på, at Kommissionen med alle gode hensigter risikerer at skylle barnet ud med badevandet og mindske opbakningen, hvis ikke balancen mellem nationalstaternes og fællesskabets kompetencer holdes.
Krig i Ukraine, energikrise, klimakrise, inflation og en lurende recession er blot nogle af de udfordringer, som EU står overfor. Men det er helt afgørende, at de europæiske borgere oplever et europæisk samarbejde, som er til for dem. Hvis det indre marked ikke er fair, ikke skaber vækst og beskæftigelse på ordnede vilkår eller bekæmper skattesnyd og ulighed, så falder opbakningen. I lyset af de økonomiske udfordringer, som EU og medlemsstaterne står overfor, må vi derfor ikke vende tilbage til en rigid og enstrenget økonomisk politik, som vi så det under finanskrisen. Det ramte mange lande og især deres ungdomsårgange særdeles hårdt. EU er en vigtig del af vores hverdag og skal fortsat være relevant ved at sikre fri bevægelighed på ordnede vilkår og en aktiv økonomisk politik, som understøtter en grøn og retfærdig vej ud af kriser – også den nuværende.
Debatserien, 50 år I EU, er blevet til med støtte fra Europa-Nævnet. Vil du også have dit indspark på Nyt Europas hjemmeside, så send dit bidrag til nyteuropa@nyteuropa.dk og deltag i debatten.
Comments