- Af Mogens Lykketoft, fhv. minister, folketingsformand og formand for FN’s Generalforsamling
Verden og Europa har sandelig forandret sig til uigenkendelighed siden jeg stemte om dansk medlemskab af det europæiske fællesskab 2.oktober 1972. Det har mit synsfelt sandelig også: Jeg stemte tøvende nej, fordi jeg var usikker på, om det danske velfærdssamfund ville få luft nok inden for Romtraktatens rammer i et samarbejde domineret af konservative regeringer.
Det tog mig imidlertid kun få år at erkende, at daværende statsminister J.O. Krag havde ret:
Den danske model udviklede sig uhindret inden for EU, og vores medlemskab var til entydig gavn for dansk økonomi og beskæftigelse. EU kom til at prioritere f.eks. miljø og arbejdsmiljø. EU er ikke længere kun handel og økonomiske fordele.
Efter Murens fald blev EU rammen for at forene Europa i fred og velstand. Der findes ikke andre og bedre muligheder. De få lande, der - som Norge – aldrig blev medlem, blev alligevel nødt til at følge EU's regler for at høste EU's fordele.
Modstanden imod af afgive suverænitet til EU er på sin vis en skindiskussion: Danskerne har i EU – langt ud over hvad vores beskedne antal kan begrunde - fået medbestemmelse over dé store nabolande, der historisk har dikteret vores skæbne uden at tage os med på råd.
Ikke alt gik godt i EU i de første 50 år. Den aftalte budgetdisciplin efter finanskrisen bidrog til en for ringe udvikling i beskæftigelsen og for lidt investering i fremtiden. EU mangler fortsat fælles handlemuligheder på områder, hvor der kun findes overnationale løsninger. Det gælder ikke mindst bekæmpelse af skattely, skatteflugt og skattesnyd, der skader samfundsøkonomi og velfærd.
Efter Ruslands aggression mod Ukraine er vi for alvor i gang med at styrke vores fælles forsvarspolitik og samarbejdet med NATO. Det er godt. Også fordi det giver de nordiske fælles fora, hvor vi kan påvirke kursen begge steder.
Det største nederlag var Brexit. Det var det for EU - men endnu mere for Storbritannien selv. Tragedien er bl.a. resultatet af ministres tilbøjelighed til på hjemmebanen at give EU skylden for de mindre populære men nødvendige, beslutninger, de selv har været med til at træffe i på Unionens vegne. Men der var også dunkle bagmænd i form af russiske trolde og en løgnagtig og nationalistisk boulevardpresse.
De stærkeste positive perspektiver for EU’s fremtid er dén vilje til fælles og solidarisk handling, der blev udviklet med pakken for at genrejse økonomien efter covid og gentaget i de helt aktuelle beslutninger om få de vanvittige energipriser under kontrol og hjælpe sårbare familier, der i den aktuelle krigssituation er ved at få slået benene væk under sig. EU er den nuværende farlige krisesituation et vigtigt værn mod desperation, depression, sociale katastrofer og populistisk splittelse.
Debatserien, 50 år I EU, er blevet til med støtte fra Europa-Nævnet. Vil du også have dit indspark på Nyt Europas hjemmeside, så send dit bidrag til nyteuropa@nyteuropa.dk og deltag i debatten.
Comentarios