Af Rikke Wetendorff Nørgaard, europapolitisk chef i DI
Da danskerne stemte ja til at blive medlem af EU for 50 år siden, sagde de også ja til at sætte gevaldigt skub i Danmarks vækst og udvikling. Der åbnede sig nemlig en verden af helt nye muligheder for tusindvis af danske virksomheder. De fik adgang til et fælles marked uden toldbarrierer, der senere skulle udvikle sig til et reelt indre marked med fri bevægelighed af varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital. I dag er EU Danmarks andet hjemmemarked, og gevinsten ved at være en del af det europæiske fællesskab er enorm.
Før EU-medlemskabet kunne en dansk virksomhed sælge en varmepumpe til fem millioner danskere. Som medlem af EU’s indre marked kan samme varmepumpe sælges til godt 450 millioner europæere. Ville man før EU-medlemskabet sælge sine varer uden for Danmark, skulle man først læse op på tyske produktregler og ændre sit produkt derefter. Det samme med franske regler, græske regler og så videre. Takket være EU's indre marked kan en dansk producent sælge den samme vare til hele det europæiske marked ved at følge et enkelt sæt fælles regler.
Konsekvensen af EU-medlemskabet er kort sagt, at danske virksomheder har øget deres salg, skabt flere jobs og investeret mere til gavn for hele Danmark. Også uden for Europa har EU åbnet døre for danske virksomheder. EU har brugt sin stærke forhandlingsposition til, gennem frihandelsaftaler, at skabe adgang for danske virksomheder på store eksportmarkeder som Japan, Canada og Sydkorea.
Det indre marked er på mange måder kronjuvelen af EU-samarbejdet. Det er også hovedårsagen til, at vi i erhvervslivet helhjertet bakker op om det europæiske projekt. Men vores fokus lige nu er ikke på fortidens historiske bedrifter. Vi har i stedet blikket stift rettet mod de næste 50 år. Hvordan undgår vi katastrofale klimaforandringer? Hvordan griber vi digitaliseringens mange muligheder på ansvarlig vis? Hvordan undgår vi krig og geopolitisk strid, der gør os alle fattigere? Svaret er gennem et EU, der har fokus på store, grænseoverskridende udfordringer.
EU skal gå forrest i den grønne omstilling. Med EU’s nye klimalov skal EU reducere sine CO2-udledninger med 55 procent i 2030 og være klimaneutral i 2050. Danske virksomheders mange innovative løsninger på klimakrisen bliver vigtige, når EU’s ambitioner skal omsættes til klimahandling. EU skal også sætte ambitionerne højt på den globale klimascene. Dertil skal EU’s handelspolitik sikre, at danske virksomhedernes grønne produkter kan leveres til hele verden.
Hvad angår digitalisering, er der fortsat et stort uudnyttet potentiale. Regler for kunstig intelligens, cybersikkerhed og datadeling skal aftales i Bruxelles og ikke nationalt, hvis vi skal undgå at lave digitale nationale benspænd for hinanden. Der skal også gøres mere for at løfte den digitale infrastruktur og kompetencer på tværs af Europa. Det vil øge velstandsniveauet, hvilket er godt i sig selv - men det vil også betyde, at flere forbrugere og erhverv har råd til og interesse i danske virksomheders digitale løsninger. Den slags ”win-win” scenarier er et af EU’s vigtigste kendetegn.
Vi lever i en ny og mere kompliceret geopolitisk virkelighed. Her vil EU blive testet som aldrig før. Hvor EU startede som et fredsprojekt i kølvandet på Anden Verdenskrig, har krigen i Ukraine vist os, at fred og sikkerhed i Europa ikke kan tages for givet. Vi har brug for et stærkere EU, der både i Europa og i verden kan arbejde for stabilitet, sikkerhed og samhandel. Det er afgørende for, at EU’s 27 medlemslande fortsat kan samarbejde om at bekæmpe klimaforandringerne, digitalisere vores samfund og sikre velstand for fremtidens generationer.
For mig handler EU både om sund købmandslogik og om et opgør med destruktiv rivalisering, nationalstater imellem. Set i det lys har det europæiske samarbejde aldrig været mere relevant.
Debatserien, 50 år I EU, er blevet til med støtte fra Europa-Nævnet. Vil du også have dit indspark på Nyt Europas hjemmeside, så send dit bidrag til nyteuropa@nyteuropa.dk og deltag i debatten.
Comments