Af Ulla Moth-Lund Christensen, Kvinderådets repræsentant i ØSU (EUs sociale og økonomiske udvalg) og næstformand i HK Stat
I Danmark har vi forestillingen om, at vi er verdensmestre i ligestilling. Men virkeligheden er, at EU har været motor på en lang række områder: F.eks. ligeløn og barsel.
Danmark blev medlem af EU for snart 50 år siden. Jeg har været med på hele rejsen, og set – både som fagpolitisk aktiv og de sidste 5 år som Kvinderådets repræsentant i ØSU – hvordan Danmark på ligestillingsområdet gang på gang har måtte rette ind ift. EU, fordi vi slet ikke er så fremmelige, som vi selv går og tror.
Havde EU ikke skubbet på, havde det således set værre ud på en lang række områder. Jeg vil fremhæve ligeløn, barsel, seksuel chikane, for slet ikke at tale om vold mod kvinder og trafficking.
Tre år efter vi kom ind i EF fik vi loven om ligeløn, der formelt sikrer mænd og kvinder ligeløn. I første omgang implementerede Danmark lovgivningen, så den kun gav lige løn for samme arbejde. Men efter at Danmark havde været en tur omkring EF-domstolen, kom loven også til at gælde arbejde af samme værdi.
Siden 2001 har vi af flere omgange forsøgt at forbedre løngennemsigtigheden i den danske ligelønslov, og der eksisterer i dag en stillingskrig i Folketinget. Det bliver nu - igen - EU, der skal levere forbedringerne. Et nyt ligelønsdirektiv, som indebærer mange forbedringer, er nu på vej gennem EU-systemet og vil sandsynligvis kunne vedtages i 2023, så det bliver implementeret i dansk lov i 2025.
Også ligebehandlingsdirektivet har haft væsentligt betydning for mulighederne for at bekæmpe seksuel chikane på de danske arbejdspladser. Direktivet slog blandt andet fast, at arbejdsgivere skal forebygge sexchikane, og at man har ret til klageadgang og eventuel erstatning, hvis man bliver udsat for chikane.
Barsel er et tredje område, hvor EU har fungeret som katalysator for styrkelsen af ligestillingen og fædres rettigheder. Også her har Folketinget i mere end 20 år været fastlåst. Orlovsdirektivet har ført til den nye lov om barselsorlov, hvor fædre og mødre nu har fået de samme rettigheder efter fødslen, og det er et kæmpe skridt i retning mod et mere ligestillet arbejdsmarked.
Også på arbejdsmiljøområdet har EU været katalysator for et højt bundniveau på de europæiske arbejdspladser, f.eks. i forhold til at sikre, at der skal gås systematisk til værks med forebyggelse og kortlægning af risici.
Og senest er arbejdsmarkedets parter på europæisk plan blevet enige om at lave en bindende aftale, som skal give alle medarbejdere, der arbejder digitalt og på distancen, en klar og entydig ret til at gå offline. Også her er der et kønsaspekt, idet det særligt er kvinder, der gør brug af muligheden for hjemmearbejde, og som derfor vil få stor gavn af nye rammer, der sikrer at arbejde og fritid ikke flyder sammen i én stor masse.
EU bliver tit fremhævet som syndebukken, når tingene ikke lykkes. Men sandheden er, at vi har meget at takke EU-fællesskabet for – også selvom vi i Danmark tror, vi er verdensmestre i det meste.
Debatserien, 50 år I EU, er blevet til med støtte fra Europa-Nævnet. Vil du også have dit indspark på Nyt Europas hjemmeside, så send dit bidrag til nyteuropa@nyteuropa.dk og deltag i debatten.
Comments