Akademiets femte session, d. 21. november 2016, blev afholdt på Det Europæiske Miljøagentur (EEA) med fokus på grøn omstilling. Oplæg blev fremført af tidligere formand for FN’s Generalforsamling Mogens Lykketoft, direktør af Dansk Industri Tine Roed og EEA’s generaldirektør Hans Bruyninckx.
De understregede alle den afgørende værdi af verdensmålene og hvor stor en betydning grøn omstilling har. De tog især udgangspunkt i at netop verdensmålene er globalt gældende og at de vestlige lande dermed også skal leve op til forpligtigelser.
Lykketoft argumenterede for at verdensmålene er revolutionerende og processen dertil har været helt unik, idet det store antal af både medlemslande og civilsamfund bidrog til formuleringen af disse. Han understregede især vigtigheden af klimamål idet at mangel på forpligtigelser efter Paris aftalen, vil føre til manglende ressourcer til at opnå de andre verdensmål. Selvom flygtningekrisen er krævende, pointerede Lykketoft at man med klimaflygtninge vil se en langt værre situation. Konkret burde debatten omkring opvejningen af ressourcer stoppe, fordi selv hvis der var mange af slagsen, er der fortsat drastisk behov for nedsættelse af forbruget. Helt specifikt mente Lykketoft at regeringer kan gøre meget ved at skabe ordentlige strukturer for markedet så det bliver tydeligt for private investorer at bæredygtig investering er til gavn for alle, ikke blot for menneskeheden.
Roed mente bestemt at verdensmålene skabte potentiale for forretningslivet, samt at den private sektor også omvendt vil være afgørende for at målene bliver opnået. Hun pointerede hvor gode muligheder verdensmålene er for privat industrien idet global forandring kræver nytænkning og løsninger, som der er stor investeringsinteresse i. Roed fokuserede især på kombinationen af digitalisering og bæredygtighed for hvordan firmaer bidrager til implementering af delmål, såsom solenergi systemer der mindsker belastningen af miljøet. Hun efterlyste dog også de rette rammer og strukturer for realisering af målene. Konkret mente Roed at der er muligheder i kombinationen af vækst og bæredygtighed, hvor Danmark er ledende med grønne løsninger og teknologi, som også bliver eksporteret til andre og derfor bidrager til interessen på både europæisk og globalt niveau. Dermed er hun positivt indstillet overfor grønne omstillinger og mener bestemt det er investeringsværdigt for firmaer, hvortil cirkulær økonomi bl.a. var noget mange firmaer allerede fokuserede på.
Bruyninckx fremlagde konkrete bud på, hvordan EEA bidrager til FN institutioner med policy støtte for at opnå verdensmålene. Fokus er på nytænkning af bæredygtig udvikling med ambitionen om en grøn økonomi frem for blot at måle efter et grønt parameter. For hvis folk tror det er tilstrækkeligt miljøvenligt at køre i elbiler, kan konsekvensen være at antallet af bilister stiger. Dermed skal der nytænkning til indenfor systemerne, for at tage verdensmålene helt seriøst. Det er især nødvendigt i en tid, hvor planetens grønne areal bliver mindre for hver dag der går. Konkret set skal budskaberne videreformidles til folk på forståelig vis, for eksempel vinkles fokus på energi systemer til mere hverdagssprog om transport og mad. På den vis tager Bruyninckx udgangspunkt i verdensmålene og deres delmål og udarbejder derefter policy som institutionerne kan arbejde ud fra og som modtagerne kan forstå. Derudover vil EEA også udvikle et effektivt opdateret M&E system, der kan opdatere policy fagfolk om hvordan problemer og indikatorer spiller ind til videre udvikling.
Det kræver opbakning til realiseringen af verdensmålene, som alle tre understregede både skal opnås på globalt, regionalt og lokalt plan. Roed var overbevist om at samlingen om verdensmålene fortsat ville være særdeles indflydelsesrige, trods valget af Trump som præsident. Lykketoft udtrykte dog bekymring over manglende opbakning fra USA efter det nylige valgresultat. For trods argumentet om at klima fortsat vil være i fokus selvom Trump er på magten, er han nervøs for at den manglende amerikanske opbakning alligevel vil forsinke processen. Set i samspil med at Brexit fjerner europæisk fokus fra verdensmålene og at selv den danske regering nedprioriterer klimaforandringer. Lykketoft udtrykte derfor større forventninger til den private sektor, hvortil Roed garanterede at DI fortsat vil arbejde på at få ambitionerne realiseret med pres på regeringer og EU. For som Roed pointerede; selvom DI til tider ’look a bit black, we are actually quite green’. Lykketoft så dog også det positive potentiale i, at bekymringen vil vendes til et stærkere forenet EU, som han mente COP22 i Marokko om samlet forpligtigelse, var et udtryk for. For som han citerede; ’der er ingen plan b, fordi der ikke er en planet b’. Denne indstilling blev især bakket op af Bruyninckx der mindede os om, at der ikke findes noget alternativ til bæredygtig udvikling – det ville jo være meningsløst at følge en brun frem for grøn tilgang. Den bæredygtige indstilling skal forfølges, både for at skabe et bedre miljø og flere fremtidige jobs. Dermed mente Bruyninckx at debatten om hvorvidt den ambitiøse plan overhovedet er mulig, er forældet idet vi faktisk allerede er i gang med at realisere den i praksis. Den europæiske region handler aktivt på klimaforandringer og vi kan være stolte af os selv, til trods for at der stadig ikke bliver gjort nok. Bruyninckx omtalte det som en selvværdskrise i EU - at vi ikke værdsætter vores indflydelse og den politiske kapital vi kan benytte til at skabe endnu mere forandring. Vores region er unik for den massive samling af demokratier, der stiller os i ledende position for opnåelse af verdensmålene, som vi burde udvise stolthed over. En enig Lykketoft opfordrede til at Europa tager det politiske lederskab mod opnåelse af verdensmålene og bevarer det høje ambitionsniveau.
Nyt Europas Steen Gade var enig i potentiale for forandring, hvis EU står sammen og tror på sig selv. Han havde især tiltro til den unge europæiske befolkning, der skal tage fat hvor forgængerne slap idet 2050 faktisk ikke er så langt ude i fremtiden, som Bruyninckz mindede os om. Han mente at der fulgte ansvar med at være de få heldige fra denne region med adgang til blandt andet uddannelse. Unge burde være mere kritiske og spørgelystne overfor deres institutioner for at udfordre de for fastsatte rammer. I næste samme åndedrag opfordrede Lykketoft til et nyt ungdomsoprør for at fange politikernes opmærksomhed. Han mente der var potentiale for en sådan platform, idet historisk viden viser at vi er i et prærevolutionært stadie, hvor folk har fået nok idet vi allerede nu ser konsekvenserne af miljømæssig ustabilitet. Nye værktøjer såsom udbredelsen af sociale medier bør benyttes til at skabe fokus på de ambitiøse mål. For hvis de kunne blive skabt på revolutionær vis, kan en revolutionær tilgang til realiseringen af dem nok også være bidragende.
Kommentarer