top of page

Fra teori til praksis - sådan: politisk interessevaretagelse for civilsamfundet


Hvordan kan vi som samfundsorganisationer udfordre magtstrukturer og sikre at vores stemmer ikke bare høres, men også tages alvorligt? Det har været det helt store spørgsmål for vores miniserie i politisk interessevaretagelse for organisationer, NGOer og andre civilsamfundsorganisationer.


Og svaret er naturligivis flerdelt. Men det blev gennem vores to workshops særligt tydeligt hvor vigtigt det er at finde fællesnævnere(n) mellem os - de brede og effektfulde alliancer opstår ofte fra små ting, man kan være enig om at skubbe sammen. Det er vigtigt at finde de punkter, hvor man kan mødes på midten for at skabe fremdrift. 

 

Vores workshops samlede deltagere fra forskellige dele af civilsamfundet for at udforske strategier, udfordringer og muligheder i arbejdet med at påvirke beslutningstagere for at give deltagerne konkrete værktøjer og skærpe deres forståelse af politisk interessevaretagelse.


Og nogle af de vigtigste pejlemærker når man som organisation skal lægge en strategi for sin politiske interessevaretagelse er:


  • Kortlægning af beslutningstagernes interesser: At forstå beslutningstagernes motiver og finde de rigtige indgange.

  • Timing: Hvornår og hvordan træder man ind i den politiske proces for at opnå størst indflydelse?

  • Skarpe budskaber: At sikre, at budskaberne taler ind i den kontekst, modtageren arbejder i.

  • Strategiske alliancer: At tænke strategisk om alliancer og fælles dagsordener for at øge gennemslagskraften.


Vores to workshops byggede ovenpå hinanden. Den første kortlagde de magtstrukturer, vi navigerer i - hvem træffer beslutningerne, og hvordan bygger vi alliancer for at opnå reel indflydelse. Der var et stærkt fokus på konkretisering og feedback. På den anden workshop blev deltagerne opfordret til at medbringe deres egne problemer og projekter og fik mulighed for at dykke ned i konkrete sager, som de ønskede feedback på. Sådan fik vi koblet den generelle viden om politisk interessevaretagelse til deltagernes eget arbejde.


De deltagere, der ønskede det, præsenterede deres cases for Grace og de andre deltagere, som gav strategisk feedback på deres tilgang og åbnede op for at deltagerne kunne lære af hinandens udfordringer og erfaringer.


Denne miniserie er en del af fællesprojektet FRi som Nyt Europa og Globalt Fokus står bag.

 

Comentarios


bottom of page