top of page

FRi-Puljen er åben!

FRi-puljen er åben igen og klar til at styrke kampen for grundlæggende rettigheder i Danmark. I denne ansøgningsrunde har vi mulighed for uddele 2,7 mio. kr. 


👉 Hvem kan søge? Organisationer, foreninger, aktivister, græsrodsgrupper, sociale bevægelser mm., der arbejder med rettigheder i Danmark. 


💡 Hvad kan I søge til? Projekter og aktiviteter, der beskytter og promoverer grundlæggende rettigheder og EU's værdier i Danmark. 


🤔 Hvordan søger I? Ved at udfylde og sende ansøgning gennem vores skema på hjemmesiden: https://lnkd.in/eBN6b3cG 


🗓 Hvornår kan I søge? Nu og frem til d. 9. oktober. 


OM FRi-puljen og Fundamental Rights initiative:


Grundlæggende rettigheder er en essentiel del af det sikkerhedsnet og fælles værdisæt, der binder EU sammen og sikrer rettigheder for hele unionens borgere. Men på tværs af EU er grundlæggende rettigheder i dag udfordret. Øget pres på civilsamfundets råderum både on- og offline, voksende ulighed, diskrimination af minoriteter, digital overvågning, misinformation og hadekampagner mod rettighedsforkæmpere samt krigen i Ukraine er bare nogle af de negative udviklinger, der i disse år minder os om, at vi ikke kan tage grundlæggende rettigheder for givet – heller ikke i Danmark.  


Det danske civilsamfund står derfor over for en vigtig opgave: at forstærke værnet om grundlæggende rettigheder i Danmark, øge kendskabet til og styrke det folkelige engagement omkring rettigheder og EU’s kerneværdier: respekt for menneskers værdighed, frihed, demokrati, lighed, retsstaten, menneskerettigheder. 


Netop for at bakke op om civilsamfundets vigtige rettighedsarbejde har Globalt Fokus og Nyt Europa taget initiativ til Fundamental Rights Initiative (FRi), der med midler fra EU vil støtte projekter og aktiviteter, der beskytter og promoverer grundlæggende rettigheder og EU's værdier i Danmark. 


Som en del af Fundamental Rights Initiative (FRi) har vi nu oprettet FRi Puljen, der støtter folkelige oplysnings- og kampagnearbejde, allianceopbygning, fælles interessevaretagelse, kapacitetsopbygning og monitorering af rettighedssituationen i Danmark. Puljen kan søges bredt af civilsamfundsaktører baseret i hele Danmark, som repræsenterer etablerede civilsamfundsorganisationer, græsrodsbevægelser, sociale bevægelser og aktivister.  


FRi Puljen har indtil videre haft to runder, hvor 33 projekter har opnået midler. I alt blev er der blevet uddelt ca. 10,3 mio. kr. Puljen er samlet på ca. 13 mio. kr.


Udover FRI Puljen arbejder Fundamental Rights Initiative med at styrke alliancer og netværk blandt civilsamfundet, opbygge kapacitet samt fælles interessevaretagelse og kampagner.



Comments


bottom of page