top of page

Generalforsamling i Nyt Europa 2016

Onsdag d. 25. maj holdte Nyt Europa generalforsamling, hvortil vi fik sagt farvel til gamle bestyrelsesmedlemmer og velkommen til nye.


Den nye bestyrelsen består af:

Steen Gade (formand) Jakob Erle Britta Thomsen Peter Von Kohl Rikke Posborg Lone Loklindt Anne-Mette Wehmüller Peder Kyst Nanna Yding Andersen Andreas Røpke Teis Volstrup Søren Keldorff


Dermed skal lyde en stor tak for indsatsen til Torben Arboe, Suzanne Plesner, Erik Willumsgaard og Einer Lyduch der træder ud af bestyrelsen.


I forbindelse med generalforsamlingen afholdte formand Steen Gade den politiske beretning, hvor uddrag kan læses nedenfor:


”Vor del af verden er i dag plaget af mange krisetegn. Både reelle og mere politiske, og mest i vore hoveder. Ideen om et mere fælles Europa er under kraftig forvitring. Og et omsiggribende mismod og manglende tro på os selv i en mere globaliseret virkelighed er desværre karakteristisk for maj 2016. I hele Europa og ikke mindst i Danmark. Desværre.

En af de vigtige grunde er, at den økonomiske krise har varet alt for længe. Den er kun ved lige netop at være overstået – og det faktisk kun i den nordlige ende af EU. Vi bærer således videre på de ar, den har givet. De fælleseuropæiske initiativer til at sætte gang i økonomien – keynisianismen’s eneste reelle mulighed på vores kontinent, hvor alle lande er små i global sammenhæng - kom alt for sent, og da de endelig kom, blev de politisk kamufleret og amputeret. Der er blevet sat skel mellem nord og syd på en dramatisk og meget uheldig måde med mange arbejdsløse, og mange mistede i det forløb troen på europæiske løsninger. Helt generelt truer mere ulighed og en reel risiko for både en ultra liberalistisk og en nationalistisk baseret tilgang vore åbne europæiske velfærdsstater. - En virkelig overraskende og farlig sammenstilling, der truer selve ideen om velfærdssamfund indefra. Det er ikke globaliseringen som sådan, truer. Det er vores manglende tro på, at vi kan håndtere den, der truer velfærdsstaten - For det er jo i Europa vi har dem - velfærdsstaterne. Den største koncentration af veldsstater i verden knyttet sammen i tæt samarbejde. Det er netop EU- landene og de nordiske lande. Med UK og dele af det gamle Østeuropa som undtagelser.

Og oven i det har vi nu det sidste år oplevet en flygtningestrøm af et omfang, som vi skal tilbage til krigene i det tidligere Jugoslavien eller helt tilbage til tiden efter 2. verdenskrig for at kunne sammenligne med. En kæmpeudfordring for EU, som medlemslandene ikke har vist vilje til at løse i fællesskab. Det kan jo kun løses i forpligtende samarbejde knyttet til formelle aftaler. Altså EU aftaler. Her er det vigtigt at tydeliggøre, hvem der er hvem. EU Kommissionen og Europaparlamentet vil løse udfordringerne, men medlemslandene vil ikke.


Regeringscheferne, regeringerne og flertallet i mange nationale parlamenter er ansvarlige for at flygtningebilledet ser så skræmmende ud i Europa i dag. Der er mange, der gennem tiderne har sat etiketten ”Fort Europa” på EU, men de, der er ved at skabe et virkeligt ”Fort Europa” er de nationale regeringer – oveni købet med hegn i forskellig højde…. Og mens alt det sker råber de desværre i kor med alt for mange andre, at det er EU, der ikke kan løse problemet.


Den diskussion er dog ikke færdig, og skridt for skridt bliver der også taget fælles beslutninger. Hvordan det ender bliver afgørende for EU’s fremtid. At det løses fælles og forpligtende i EU er samtidig den eneste sikring mod at fremmedhad og ekstrem nationalisme kan holdes i tømme i de kommende år. Det burde være soleklart for langt de fleste danske partier, men desværre opfører flertallet sig som om de er døve og blinde og retter ind efter det yderste højre eller bare kører videre med modstanden mod EU. Resultatet er desværre det samme.


På den måde øger en stærkt stigende modstand mod EU lige nu overalt i Europa. Og lige nu flyder rigtig meget sammen imod EU som institution.  I Danmark fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten og Folkebevægelsen. Men er det så reelt nyt? – nej egentlig ikke. Det nye er, at resten af det politiske system og den offentlige debat nu for alvor flyder med. Måske skal det for klarhedens skyld også med i analysen, at modstanden mod EU aldrig har været så mangehovedet før. Der er den gammelkendte såkaldt venstreorienterede imod EU- samaarbejdet, som anses som mere kapitalistisk end i Danmark, der er den fremmedfjendske modstand mod fremmede og flygtninge, der er en kraftigt voksende nationalkonservative modstand, og så er der vel for første gang i DK for alvor en ultra liberalistisk modstand, der kun ønsker EU’s indre marked uden ”snærende bånd”.


Måske er en anden iagttagelse også er vigtig inden vi kommer til de svar, som jeg mener er nødvendige. Nemlig at der samtidig med stigende modstand mod EU sker en helt overordnet nedbrydning og bagtalelse af globale institutioner. Det er, som om alle de institutioner - globale og regionale – der blev bygget op på baggrund af rædslerne under nazismen og 2. verdenskrig er under angreb. Ikke kun fra det yderste højre, men langt bredere. Det gælder FN’s menneskerettigheder, det gælder den europæiske menneskerettighedsdomstol, EU, flygtningekonventionerne osv. – Læren dengang – og en lære der bare ikke må gå tabt – var, at borgerne – det enkelte menneske – foruden at blive beskyttet mod angreb udefra også skal beskyttes mod overgreb fra egen stat. Derfor overnationalitet i konventioner, der skal holdes -og hvor man ikke skal gå til kanten – og derfor stærke institutioner. Som EU.


Nyt Europa er ikke skabt for at være jubeleuropæere og sige ja og amen til al ting, der foreslås i en europæisk ramme. Men Nyt Europa er stålsat på, at opbygningen af stærke globale og overnationale institutioner er en nødvendighed for kunne udvikle både en humanistisk, en mere social, en reel grøn omstilling og en mere demokratisk fremtid for alle vi borgere i Europa. Og dermed for os – som danskere.


EU er jo en politisk kampplads ligesom nationalstaten, og vi skal derfor dele os efter politiske opfattelser på europæisk plan ligesom i Danmark. Samtidig er der brug for at være kritisk i EU sammenhæng ligesom i en dansk sammenhæng. Nyt Europa startede med slogan ’et ”Hellere kritisk indeni end udenfor”. – Hvis vi skal fortsætte i slogan- rækkefølgen får I dem her: ”Mere demokrati” (om medborgerskab), ”Globalisering med et menneskeligt ansigt”, ” Et socialt EU” og ”Global Citizen”. Dermed også være understreget, at Nyt Europa i de år vi har eksisteret hele tiden samtidig med EU udviklingen har haft fokus på både verden udenfor EU og på det enkelte menneskes indflydelse på udviklingen, deltagerdemokrati.


Nu til det forløbne år, hvor vi tabte folkeafstemningen, og hvad vi lærte af nederlaget? – For øvrigt symptomatisk, at der i offentligheden næsten ikke har nogen diskussion om det - Jeg tror, det handler om den alt for gamle historie, om at ja holdet vælger fejl strategi. – Først måtte man næsten ikke sige, at det også handlede om flygtninge, og derefter var de toneangivende på ja -siden klar med den samme melodi hele vejen: Kortet ned til: ”Det bliver ikke så galt. Vi forbliver udenfor en hel masse ting, men vi er nødt til det”.… Det er bare sådan man taber folkeafstemninger når folk ikke kan se, at der for alvor er noget på spil. Alle der vil Europa må ud i stedet ud og forklare, hvorfor det er godt, hvorfor det er nødvendigt, og at det er med til at sikre os som danskere indflydelse på verden omkring os, fordi de væsentlige problemer kun kan løses sammen. - Simpelt og nødvendigt og dermed en stærk opfordring til de politiske partier, der tabte afstemningen, om at få gang i selvransagelsen.


Vores vision kan skrives meget kort. Vi arbejder for et humanistisk åbent, mere socialt, mere grønt og mere demokratisk EU, der globalt vil kæmpe for en globalisering med et menneskeligt ansigt. Det er der brug for i verden, og det er hver enkelt europæers chance for at få indflydelse på sin egen fremtid i en mere og mere globaliseret verden.


Men den store udfordring er jo altid, at få en sådan kort formel ned på konkrete politiske områder. I det forløbne år siden vi sidst mødtes, er vi kommet langt når det gælder om at formulere, hvad det vil sige i forhold til flygtninge og migrationskrisen. Vi har således udarbejdet en artikel, der beskriver hvordan vi i Nyt Europa vil sikre både humanistiske principper og overholdelse af flygtningekonventionerne og som samtidig ikke bare er en åbning for alle. Det afgørende er her, at vi mener at det er helt afgørende at der etableres legale indgange til EU når man er flygtning. Vi har faktisk her fungeret som en tænketank, der har brugt den lange række af meget velbesøgte konferencer og møder om flygtninge til at udarbejde vores synspunkter. Helt efter bogen og ganske vellykket, synes vi selv. Det skal vi vise på flere og flere områder det næste år.”

Comments


bottom of page