Af: Lone Loklindt, forperson Nyt Europa og Rukiatu Sheriff, projektmedarbejder Nyt Europa.
Menneskerettigheder er hverken en frokostbuffet eller en pose bland-selv-slik. I lyset af Rasmus Stoklunds nye bog kritiserer Nyt Europa politikere for deres retorik omkring menneskerettigheder.
De seneste år har vi set en alarmerende stigning i anti-demokratiske strømninger herhjem
me, som truer med at underminere nogle af de rettigheder, vores samfund bygger på.
Det er ikke blot en bekymring for os der arbejder i civilsamfundet – i fonde, socialøkonomiske virksomheder, interesse- og brugerorganisationer, frivillige foreninger, sociale bevægelser og europæiske samfund - det burde være noget der bekymrede os alle sammen.
For når en politiker som Rasmus Stoklund i sin seneste bog opfordrer Danmark til at ignorere domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, når de ikke passer ind i landets udlændingepolitik, underminerer det både menneskerettighederne og det værdifællesskab, Europa bygger på.
Stoklund maler et billede af, at Danmark kan føre sin egen politik uafhængigt af vores internationale forpligtigelser, hvor vi uden konsekvens kan tilsidesætte de menneskerettigheder, som tusindvis af mennesker har kæmpet for at opnå og pointerer i sit seneste indlæg i Altinget, at nord- og vesteuropæiske lande i årevis har undladt at efterleve kendelser fra domstolen i Strasbourg, “uden at det har haft nogle konsekvenser”.
Men det kommer altid med en pris at se stort på de menneskerettigheder, der er fundamentet for et retfærdigt og medmenneskeligt samfund, sådan som flere kritikere (b.la. Louise Holck, Direktør for Institut for Menneskerettigheder) af socialdemokratens nye bog også har påpeget.
Konstruktiv deltagelse frem for isolation
Den isolationistiske holdning står i skarp kontrast til de værdier, som vi i fællesskab har arbejdet for at fremme i Europa. Det Europæiske samarbejde er ikke blot en alliance mellem stater; det er et fællesskab af værdier hvor menneskerettigheder er centrale.
Det er umiddelbart let at falde for fristelsen til at pege fingre og trække sig ind i nationalstaten, men vi må huske på, at vores land er tryggest som en del af et større fællesskab.
Hvis man ønsker at reformere eller ændre den måde, menneskerettigheder bliver fortolket og administreret på i Europa, er løsningen ikke at melde sig ud eller ignorere de spilleregler og beslutninger, der bliver truffet. Man må sætte sig ved bordet og deltage aktivt i samtalen, i stedet for at gå ind og lukke døren til sit værelse.
Derfor bør vores kritik af menneskerettighedsinstitutioner ikke være en anledning til at svække dem, men derimod til at styrke dem gennem konstruktiv deltagelse og reformer, der er forankret i vores fælles værdier.
Når en dansk politiker, fra et regeringsbærende parti, med åbne øjne foreslår at vælge og vrage mellem internationale domstoles afgørelser, sender det et signal om, at menneskerettigheder er valgfri – en luksus, man kan tage eller lade ligge alt efter, hvad der politisk passer bedst.
Menneskerettighederne må og skal være overstatslige
Men menneskerettigheder er for alle mennesker, uanset nationalitet, og de skal beskyttes - også når det er besværligt eller politisk ukomfortabelt. De er overstatslige af den grund, at dine menneskerettigheder skal være ukrænkelige - også i tilfælde af, at en national regering ikke har til intention at overholde dem.
Det er derfor Danmark har valgt at være en del af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og det er derfor, vi skal fortsætte med at støtte om denne institution.
Når Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols formål er “At beskytte individer og mindretal mod tortur, vilkårlig fængsling eller andre former for uværdig og uretfærdig behandling,” er det lige præcis det den gør i sager hvor danske myndigheder unødigt anvender peberspray, bæltefikserer i 23 timer under en psykiatrisk behandlingsdom, når Danmark udviser personer til lande de ikke har tilknytning til, eller når principielle voldtægtssager nægtes behandling i det danske system.
Domstolen primære formål er at træde til og beskytte individets grundlæggende rettigheder. Især, som i det sidste eksempel, når vores nationale domstole og staten svigter eller endda forsøger at underminere og suspendere sager om voldtægt og nedværdigende behandling af danske borgere. Og det er et formål den udfylder.
Comments