top of page

Ny foredragsrække: løsninger på globale megaudfordringer 



Hen over efteråret inviterer Nyt Europa til en foredragsrække om nogle af de største europæiske og internationale (sikkerhedspolitiske) udfordringer. Sammen med prominente forskere og meningsdannere bliver vi klogere og leder efter både årsager og løsninger på udfordringerne.  


Hvorfor:  

I Nyt Europa er vi stærkt bekymrede over den accellerende svækkelse af de globale institutioner, traktater og aftaler vi indgik særligt i årene efter 2. verdenskrig og i forbindelse med murens fald. FN’s autoritet er svækket og modviljen mod at opbygge et globalt retssytem vokser sammen med kritikken af de grundlæggende fælles menneskerettigheder.  

I store dele af verden gik man ikke ind i Ruslands overfald på Ukraine, verdenssamfundet har ikke formået at skabe våbenhvile i Gaza og tankegodset hos autoritære og udemokratiske ledere flyder sammen med politiske magtpartier på det yderste højre.  


Alt dette kræver både modspil og en fornyet tro på mulighederne i en multilateral verdensorden, der kan håndtere de fælles problemer og udfordringer, som i stadig stigende grad forener alle mennesker på kloden. Den fornyede tro skal også fornye systemet  – for den gamle verdensorden var hverken retfærdig eller grøn.  


Det er en udfordring af dimensioner, både til os i Europa og i Danmark. Hops Nyt Europa tror vi på at fælles EU-indsats kommer til at være afgørende for om vi kan vende udviklingen.  


Men hvordan? I de kommende måneder giver vi mange forskellige stemmer ordet og leder efter både svar, løsninger, og nye spørgsmål.


Læs mere og tilmeld dig under vores arrangementer!

 

Comments

Couldn’t Load Comments
It looks like there was a technical problem. Try reconnecting or refreshing the page.
bottom of page