Først trykt i Berlinske d. 23-03-2021. Du kan se indlægget her: Regeringens »tryghedspakke« gør os utrygge (berlingske.dk)
I relativ stilhed fremlagde regeringen i begyndelsen af året sin såkaldte Tryghedspakke med ønske om at skabe mere tryghed i et - må vi forstå - utrygt Danmark. Men efter at have læst lovforslaget grundigt igennem, bliver vi nødt til at råbe vagt i gevær. Der er nemlig flere elementer i lovforslaget, som udhuler basale demokratiske friheder som forsamlingsfriheden og anti-diskrimination princippet, som vi netop skal værne om, hvis vi vil leve i et åbent og ligestillet demokrati.
Hvis lovforslaget bliver gennemført, vil politiet kunne gøre det ulovligt for alle at opholde sig i et geografisk afgrænset område i 30 dage, hvis nogen har vist “utryghedsskabende” adfærd i det pågældende område. Det betyder, at de opholdsforbud vi har oplevet under corona på bestemte steder, kan blive en del af hverdagen efter pandemien. Hvis blot få personer viser utryghedsskabende adfærd kan alle borgere i Danmark risikere ikke at måtte opholde sig i området. Det vil betyde, at børnefødselsdagen i for eksempel parken kan blive forbudt, eller en familie picnic, eller fodbold med vennerne. Det vil få en væsentlig betydning for danskernes ret til at forsamle sig og udgør et alvorligt indgreb i vores bevægelsesfrihed. En forsamling med et politisk sigte kan også blive forbudt – hvilket vi ser som et alvorligt indgreb i retten til at kunne demonstrere fredeligt.
Politiet får med lovforslaget en række vidtgående beføjelser, som griber ind i forhold til retten til privatliv. Det begrænser vores ret til at bevæge os frit og retten til privatlivet.
Frihedsrettigheder skal gælde for alle
Da statsministeren i sin åbningstale i Folketinget i 2020 præsenterede Tryghedspakken, malede hun et klart billede af, hvem loven især var tilsigtet at ramme. Med argumentation om kriminelle unge mænd, ”med ikke-vestlig baggrund” og kriminalitet begået i ”særligt udsatte boligområder,” understregede hun behovet for strammere lovgivning. Statsministeren tog afstand til ”den opførsel, den væremåde, den mentalitet”, der skabte uro.
De nye bestemmelser i lovforslaget kan derfor få en etnisk slagside, der påvirker særlige befolkningsgruppers frihedsrettigheder, hvis politiet kommer til at gå disproportionalt hårdt efter folk baseret på deres køn, hudfarve eller alder, der strider mod retssikkerhedsprincipperne som retten til ikke-diskrimination.
Det særlige ved lovforslagets form for straf er, at indgrebet ikke har til formål at pålægge straf, men at foregribe strafbar adfærd, hvilket man i en retsstat skal være særligt tilbageholdende med.
Med lovforslaget er det op til politiet at bestemme, hvorvidt nogen har vist utryghedsskabende adfærd, og hvad utryghedsskabende adfærd er. Men det er ikke tydelig, hvad der definerer dette i lovforslaget. Det er som nævnt politiets vurdering, men som borger har vi ikke på forhånd en viden om definitionen, vi kan agere ud fra. Det skaber altså en vilkårlighed og usikkerhed om, hvorvidt man overholder loven eller ej. Det er ude af proportioner og en voldsom indgriben i vores frihedsrettigheder, at vi alle blive ramt i vores personlige frihed.
Danmark har allerede modtaget kritik for lovforslaget fra flere internationale organisationer som European Civic Forum, Civicus og European Center for Not-For-Profit Law, som mener, at det er i strid med internationale konventioner.
Vores analyse er også klar – lovforslaget bør skrottes, fordi det krænker flere af vores grundlæggende rettigheder.
Danmark har en lang tradition for at støtte civilsamfund under pres i verdenen og kampen for frihedsrettigheder.
Danmark vil være en stærkere demokratiforkæmper internationalt, hvis vi kan sikre basale demokratiske friheder nationalt. Vores vigtige stemme i FN og vores kritik af autoritære styrer såsom Hviderusland, Kina og Rusland mister pondus og risikerer at virke hult, når vi der lever i et frit samfund, risikerer at rykke ved netop de så værdifulde frihedsrettigheder. Det må vi ikke sætter over styr.
Vi skal holde fast i, at:
1. Det er en demokratisk frihed at kunne demonstrere fredeligt
2. Det er en menneskeret at kunne bevæge sig, hvor man vil
3. Alle skal kunne mødes med deres familie og venner, når og hvor de har behov for det
4. Mennesker er ikke objektivt mere utryghedsskabende, fordi de har en bestemt hudfarve, alder eller køn
5. Alle skal tydeligt kunne vide, hvornår de bryder loven og hvornår de ikke bryder loven
Demokratiske værdier er noget af det bedste, vi har i Danmark og noget af det vigtigste, vi kæmper for ude i verden. Lad os holde fast i det.
Indlægget er skrevet af: Tim Whyte, Mellemfolkelig Samvirke, Trine Christensen, Amnesty, Lone Loklindt, Nyt Europa, og Peter Christiansen, Globalt Fokus
Kommentarer