Af Amanda Vijayakumar Nadeen Aiche er medlem af Advisory Board i Fundamental Rights Initiative (FRi) og er debattør, oplægsholder og til hverdag studerer hun statskundskab. Tirsdag d. 12. september kom hun forbi et FRi fyraftensmøde for at tale om intersektionel praksis med en gruppe ansøgere til FRI-puljen. For hvad er intersektionel praksis egentlig? Og hvordan kan vi bruge det i det danske civilsamfund?
Hvad er intersektionel praksis?
Nadeen Aiche er ikke professor, hun er praktiker. Sådan indleder hun selv sin præsentation. Med de tunge teorier i rygsækken, begynder hun at konkretisere intersektionel praksis.
Kort sagt, er intersektionel praksis en tilgang inden for postkolonial og feministisk teori, der ser på, hvordan forskellige former for diskrimination og ulighed overlapper og forstærker undertrykkelse.
Den tager højde for, at en minoriserede personers identitet sjældent kun består af én minoritetsmarkør såsom køn eller race, men af flere faktorer, der påvirker hinanden. Målet med intersektionel praksis er at forstå, hvordan disse forskellige former for diskrimination kan forstærkes eller mildnes gennem deres komplekse samspil. Med den forståelse, kan man udvikle politikker, programmer og aktivistiske tiltag, der adresserer uligheder på en mere retfærdig måde.
En personlig oplevelse tænder en ild
Da Nadeen var 12 år gammel, oplevede hun noget, der skulle ændre hendes forståelse af, hvad det vil sige at være minoritet. Som tolvårig gik hun en tur ned ad Rådhuspladsen med sin mor, som bærer det muslimske tørklæde, hijab. På Rådhuspladsen ser Nadeen og hendes mor en gruppe mennesker med bannere, som er samlet i en form for demonstration. Nadeen husker tydeligt, at hun holdt sin mor i hånden og spurgte hende, hvem menneskerne foran Rådhuset var. Da deres råb og bannere ikke var tydelige på afstand, besluttede de sig for at nærme sig dem.
Tættere på kunne Nadeen og hendes mor se teksten på bannere og skilte tydeligt. Tekster som "Danmark for danskerne" og "nej til moskeer, tørklæder og islamisering" gjorde det klart for hende, at hun ikke var velkommen. Som de nærmede sig gruppen, blev de mødt med råb og skrig fra medlemmer af 'Pegida' – den gruppe, der i dag kaldes 'For Frihed'. Hun forstod pludselig situationen, men ikke hvorfor hun blev opfattet så negativt.
Hun fortsatte samtalen med sin mor på arabisk.
Pludselig konfronteres de af en majoritets-dansk mand, der "begyndte at svine dem til", som Nadeen fortæller. Han angreb især Nadeens mor og opfordrede hende til at fjerne tørklædet og skamme sig over påståede konsekvenser i Danmark. Han mente, de skulle tage deres sprog og forlade Danmark.
Stemningen i lokalet er stille, og alle lytter intenst, da Nadeen fortæller denne personlige historie, som skal indramme resten af samtalen.
Nadeen husker, hvordan hendes mor stod tavs og beskyttende skubbede Nadeen om bag sig. Efter episoden gik de videre, men de talte aldrig om episoden igen. Moderen ønskede, at det ikke skulle påvirke Nadeens syn på andre mennesker, og hun håbede, at det ville blive glemt med tiden. Her griner Nadeen og siger ”Det var startskuddet til, at jeg kom ind i den politiske verden”. Siden da, har Nadeen aktivt kæmpet imod racisme og diskrimination. Hun har hen ad vejen indset, hvordan netop intersektionalitet – forståelsen for overlappende og samspillende identitetsmarkører, kan danne rammen om hendes måde at være aktivist på. En tilgang, hvor aktivismen altid skal se efter, om den mest udsatte person – personen med flest gensidigt understøttende identitetsmarkører skaber den perfekte storm af diskrimination – altid er i fokus.
Hvordan bruger du intersektionel praksis?
Med afsæt i fortællingen fortsætter Nadeen, og giver råd om, hvordan man kan implementere intersektionalitet i FRi-projekter ved at inddrage overvejelser om ens egne privilegier i organisationen. Man bør reflektere over, hvem man selv er, hvem projektet er designet til, hvem målgruppen er, og hvordan man kan inkludere dem så tidligt som muligt i projektet. En bred og omfattende tilgang giver de bedste betingelser for et projekt med et intersektionelt fundament. Her mener Nadeen også, at det er vigtigt at overveje, hvordan minoritetsidentiteter kan overlappe og skabe krydsfelter, der forstærker den diskrimination, som målgruppen oplever.
Helt konkret, har Nadeen en tjekliste med, som stiller de spørgsmål, man bør overveje, hvis man ønsker at tage højde for intersektionalitet i et projekt:
Det er også nødvendigt at tænke på forskellen mellem misrepræsentation og underrepræsentation. Det vil sige, at man skal overveje både hvem der bliver repræsenteret, hvordan de bliver repræsenteret, og hvor mange af dem, der bliver repræsenteret i projektet.
Hvorfor Fundamental Rights Initiative?
Men hvorfor er FRi-projektet og puljen så vigtig i og for Danmark?
Nadeen mener, at FRi-puljen er af afgørende betydning for at sikre de grundlæggende rettigheder i en tid, hvor rettighederne er udfordrede både i Danmark, Europa og på internationalt plan.
Puljen har en vigtig rolle, fordi den giver mindre grupper mulighed for at ansøge om midler fra puljen og sikrer, at midlerne fordeles af personer, der har indsigt i de aktuelle forhold i Danmark. FRi-puljen uddeles af et særskilt bevillingsudvalg, som du kan læse mere om her. Nadeen slutter af med at sige, hun glæder sig til at læse ansøgningerne til FRi-puljen og takker af. Blandt deltagerne i rummet er det tydeligt, at Nadeens tjekliste for intersektionel praksis vil komme i spil, til det videre arbejde med deres projekter.
Comentários