Af Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne
Danmark er et lille land med en åben økonomi. Vi har en veluddannet arbejdsstyrke, der gør, at vi har et erhvervsliv med solide styrkepositioner takket være produktion og serviceydelser med et højt indhold af viden. Det solide fundament, som Danmark står på, skal styrkes yderligere, så vi, samlet set, kommer bedre ud af krisen, mens vi griber den digitale og grønne omstilling.
Den bratte omvæltning i foråret 2020 fra opsving til dyb lavkonjunktur, pga. coronakrisen, har skabt mulighed for gennemgribende politiske ændringer. Især tre tværgående vækstdrivere bliver afgørende for få genstartet økonomien og komme styrket ud af krisen:
Innovation: Virksomheder skal gå nye veje for at kunne overleve på såvel nationale som internationale markeder med stor og voksende konkurrence.
Iværksætteri: Nye virksomheder skal bidrage til at forny og forbedre vores erhvervsliv, dvs. øge produktivitet, effektivitet og jobskabelse.
Know-how: Vi skal sikre, at virksomhederne har viden og kompetencer på højeste niveau til at udvikle deres forretning agilt ift. kundernes og samfundets omskiftelige behov.
1. Mere viden i virksomhederne og flere nye virksomheder
Der er behov for at investere i at genskabe og udvikle et velfungerende arbejdsmarked med gode rammer for alle typer virksomheder og medarbejdere – fra freelancere og nye mikrovirksomheder over etablerede mellemstore virksomheder til de største fyrtårne. Vi skal stimulere det private forbrug, som er rettet mod det danske marked og sikre produktiviteten i de virksomheder, der leverer hertil. Samtidig er det vigtigt, at vi forbereder os på, at der igen kommer gang i verdensmarkederne og dermed i eksporten.
Viden, kreativitet og modet til at handle er forudsætninger for at kunne udvikle innovative services og produktion, som imødekommer den nye virkelighed, som både kunder og leverandører opererer i.
Tilførsel af ny viden og kompetencer til virksomhederne kan ske på flere måder: Ansættelse af nye medarbejdere, efteruddannelse af eksisterende medarbejdere og levering/indkøb af andre virksomheders eller freelanceres viden til konkret opgaveløsning. Der bør sættes turbo på alle metoder til at hjælpe virksomhederne til at bringe ny viden i spil. Vi skal udvikle de bedste rammer for stærk innovation, for selvstændige og freelancere, for de gode match mellem virksomheder og nye medarbejdere - og sikre, at kompetenceudviklingen øges i arbejdsstyrken. På den måde kan vi fastholde og udvikle Danmarks produktivitet og konkurrenceevne.
Det er essentielt, at der i genopretningsplanen sikres gode rammer for, at nye virksomheder starter. Efter kriser vil der typisk ske et fald i antallet af nyetablerede virksomheder og tidligere kriser har vist, at der kommer til at gå mange år, før vi kommer op på samme antal nyetableringer, som før krisen ramte. Dette kombineret med, at vi også må forvente en stigning i antallet af konkurser, når hjælpepakkerne ophører, gør, at vi skal sætte ind og understøtte udviklingen af nye virksomheder, som giver afkast og arbejdspladser.
Derfor bør der målrettes midler til startups, som har tværfaglige kompetencer. En del af midlerne bør bruges til, at iværksætterne hurtigt får sat det helt rigtige hold til at sikre, at flere kvinder starter egen virksomhed og til at skabe flere grønne startups.
2. Grøn omstilling
Coronakrisen har vist, at en forbedring af vores klima og miljø er indenfor rækkevidde, at en omstilling og store fremskridt kan ske på kort tid. Grøn omstilling kan blive en afgørende vækstmotor efter krisen. Når vi igangsætter massive økonomiske investeringer fra offentlige og private aktører for at få gang i samfundet igen, skal fokus være en miljøbevidst omstilling for alle i den måde vi lever, producerer, transporterer og forbruger på. Investeringerne skal understøtte og hjælpe borgere og virksomheder i overgangen til en klimaneutral økonomi.
Der bør afsættes to puljer, målrettet de store omstillinger - for både virksomheder og arbejdstagere - den grønne og den digitale – og som kan søges hele perioden. Det er vigtigt at få målrettet opkvalificering i gang indenfor begge områder. Begge områder trænger til en meget stærkere efterspørgsel for rigtigt at komme op i gear.
Der bør også prioriteres midler fra genopretningsfonden til etablering af ny erhvervsstøtteordning, målrettet små og mellemstore virksomheder, som har til formål at bistå den konkrete omstilling i SMV’er i hele landet. Ordningen kan med fordel følge sporene i genopretningsplanen, fx grøn omstilling, digitalisering og sundhed.
Der er store potentialer ved mere cirkulær økonomi, og ideerne om grøn e-handel spiller godt sammen hermed. Derfor bør der indføres en grøn certificerings- og mærkningsordning, så forbrugerne har nemmere ved at indkøbe bevidst.
Genopretningsplanen bør bidrage til at nå 70 pct. målsætningen. Det er væsentligt, at klima- og miljøindsatsen håndteres langt mere holistisk i Danmark, særligt placeringen af myndighedsansvaret spiller en afgørende rolle: Ansvaret bør placeres centralt, i modsætning til i dag, hvor modsatte interesser lokalt betyder, at kortsigtede økonomiske hensyn stadig trumfer klimamæssig korrekt håndtering af disse vigtige opgaver.
3. Fra økonomisk nedgang til digital frontløber
Styrket brug af avancerede teknologier er en af nøglerne til at kickstarte virksomheders vækst og på sigt styrke vores konkurrenceevne. Mange store danske virksomheder er i front, når det kommer til basal digitalisering som hjemmesider, e-handel og sociale medier. Samtidig har vi en veludbygget digital infrastruktur med gode digitale løsninger i den offentlige sektor.
Mange mindre virksomheder har dog ikke så let ved at komme med på den nye digitale bølge – og derfor har krisen også ramt dem ekstra hårdt. Det skal der laves om på, så vi kommer styrket ud af krisen og er bedre rustet i fremtiden. En af vejene til en yderligere digitalisering i virksomhederne kan ske via et stærkere samarbejde med det eksisterende videns-, innovations- og udviklingssystem. Det sker desværre for sjældent, fordi mange af virksomhederne ikke har kapacitet til at afsætte de nødvendige ressourcer og er ”fanget” i den daglige drift.
Barriererne for virksomheder for at indgå i vidensamarbejder bør derfor reduceres, og det bør blive nemmere for langt flere virksomheder at indgå i viden-, innovations- og udviklingssamarbejder og dermed også sikre, at mange flere danske virksomheder formår at udnytte de avancerede teknologiers potentialer. Der bør derfor allokeres midler i genopretningsplanen til vidensamarbejder, så langt flere virksomheder formår at udnytte potentialerne ved brugen af avancerede teknologier.
Der bør samtidig afsættes flere midler til bedre brug af data. Der skal investeres mere i gode rammer til udvikling og test af nye databaserede løsninger og forretningsmodeller, samt udvikles navigerbare dataetiske krav, så data i Danmark bedre kan udnyttes som fremtidens ’olie’, og Danmark formår at udløse det store potentiale, vi har som ’first mover’ globalt. Det kræver faglig, dyb viden i fællesskab, hvis vi skal sikre udvikling og optimering af bedre brug af data; i store offentlige IT-projekter og lokalt på arbejdspladsen.
Comments