Sammen med Udenrigsministeriet og International Academy for Education and Democracy, har Nyt Europa udviklet dette dialog- og innovationsspil om Verdensmålene for at vise, hvordan de 17 mål vedrører os alle sammen.
’Verdensborgeren – verdensmål i spil’ er et dialog- og innovationsspil, hvor deltagerne gennem samtale om de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, tilegner sig både ny viden og global dannelse.
De 17 verdensmål rummer nogle af samtidens og fremtidens største problemstillinger, som vedkommer os alle som borgere i verden. De 17 verdensmål rummer i alt 169 delmål, som i dialogspillet formuleres som udfordringer, der kan tages stilling til på hhv. lokalt, nationalt, regionalt eller globalt niveau.
Deltagerne skal med deres egen viden og egne holdninger debattere og finde løsninger på ulighed, sult, klimaudfordringer m.m.
Spillet er relevant for efterskoler, gymnasier, og andre uddannelsesinstitutioner, hvor det er muligt at sætte sig sammen og have en dialog om verdens udfordringer, og sammen finde på innovative idéer til løsninger på disse.
Spillets formål er hjælpe deltagerne på vej til at kunne forholde sig til, tage stilling til, og finde på løsninger til nogle af de helt store problemstilling. Fordi spillet er et samtalespil, tager det udgangspunkt i spillernes nuværende viden og udvikler og udfordrer dem, der hvor de står. I løbet af spillet vil deltagerne blandt andet diskutere om løsninger skal findes gennem politiske institutioner, andre store aktører eller ved egen deltagelse.
🌍 På Ungdommens Folkemøde spillede en masse seje unge mennesker og tidl. Minister for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn spillet. I videoen kan du høre, hvad begge parter syntes.
top of page
kr650,00Pris
bottom of page